Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Tirstrup Hedeslette

Smeltevandsslette fra det Ungbaltiske Fremstød

Tirstrup Formationens geologiske opbygning kan iagttages i de mange aktive råstofgrave, der ligger som perler på en snor syd og vest for Tirstrup. Formationen består af 20-40 meter tykke sand- og grusforekomster, over et plant sletteområde i 20-25 meters højde med toppunkt i øst. Området udgør et 5–10 kilometer bredt bælte, der strækker sig fra Kattegat i øst til Auning i vest. Slettens aflejringer er afsat af smeltevand, der kan relateres til det isfremstød der skred ind over Djursland fra syd og sydøst i den sene del af sidste istid (Weichsel Istiden). Tirstrup Hedeslette udgør et karakteristisk landskabselement, der kan sammenlignes med de vestjyske hedesletter.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Tirstrup Hedeslette strækker sig fra Kattegat (Glatved Strand) i øst til Auning i vest. Bemærk, at det kun er en meget lille del, der er udlagt som geologisk interesseområde (indrammet). Tirstrup Hedeslette er en plan flade der adskiller det stærkt bakkede område på det sydlige Djursland med højder på op til 137 meter over havets overflade fra Norddjurslands jævne moræneplateau med en gennemsnitlig højde på 40 meter over havets overflade.

Geologisk beskrivelse
Tirstrup Hedeslette danner en stor smeltevandsslette, der strækker sig i et bredt bælte tværs over den sydlige del af Djursland nord for Mols Bjerge. Studier af smeltevandsslettens sedimenter viser, at den generelle afstrømningsretning er foregået fra øst mod vest med toppunkt ved Glatved Strand.

Nord for smeltevandssletten findes et istidslandskab der er præget af Nordøstfremstødet (NØ-fremstødet). Det skred ind over Danmark fra Mellemsverige for ca. 22.000 år siden og nåede frem til Hovedstilstandslinien. NØ-fremstødet smeltede først væk for omkring 19.000 år siden. Aflejringer fra dette isfremstød udgør underlaget for smeltevandsaflejringerne, der opbygger Tirstrup Hedeslette.

Tirstrup Hedeslette afgrænses mod syd af et storstilet randmorænekompleks, hvori bl.a. Mols Bjerge indgår. Komplekset definerer en del af den Østjyske Israndslinie, der markerer gletscherens maksimale udbredelse under det Ungbaltiske Fremstød. Det Ungbaltiske Fremstød dækkede det østlige Danmark for omkring 15.000 til 18.000 år siden. På det tidspunkt, hvor isfronten stod langs den Østjyske Israndslinie blev dele af det lavere liggende område foran isen gennemskåret af smeltevandsfloder. Smeltevandet fragtede enorme mængder sedimenter i form af sand og grus ud foran isen, hvor materialerne blev aflejret. Det er disse aflejringer, der i dag udgør Tirstrup Formationen.

Tirstrup Hedeslette
Tirstrup Hedeslette er inddelt i tre store områder, der tilsammen afspejler afsmeltningshistorien:
•Et østligt område der er præget af processer tæt ved isfronten (Glatved),
•En vestlig del, der er præget af processer længere væk fra isfronten (Tirstrup Flyveplads) og endelig:
•En sydlig del fjernt fra isfronten, der er præget af afsmeltning af dødis (Øjesø, Langsø og Stubbe Sø indgår i dette dødislandskab).

Idet grusgravningen i området er intens, er det vanskeligt at udpege varige referencelokaliteter. Desuden foretages der løbende efterbehandling af udtømte graveområder. I den store grusgrav ved Glatved Strand er der imidlertid flere gode profiler i graveområdets nordlige vægge. Graven er imidlertid ved at blive efterbehandlet og store dele anvendes nu som depot til flyveaske og slam.

Grusgraven ved Glatved Strand
I grusgraven ved Glatved har man tidligere gravet store mængder kalk og opført et kalkværk, så man kunne brænde den på stedet. Det skal dog understreges, at bruddet ikke er et kalkbrud i traditionel forstand, idet kalken indvindes fra særligt grovkornede lag i smeltevandsaflejringerne. Stedvis er der så meget kalk i aflejringerne, at de optræder som kalkcementerede partier, der giver den besøgende indtrykket af, at der er tale om faststående kalk. Aflejringen er imidlertid afsat under istiden.

Profil i Glatved Grusgrav nord-nordvestlige del. I graven har man tidligere kunnet iagttage illustrative profiler, der viste aflejringsprocesser fra iskontaktsedimentationen, men efterhånden som gravningen foregår dybere ind i landet, afspejler profilerne mere finkornede sedimenter afsat længere væk fra iskontakten. Bemærk det grusede og trugformede lag øverst i profilet. Profilet kunne endnu ses i januar 2004. Foto: Gus Henriksen (maj 2002).

Tidligere har man særligt gravet grus, sten og blokke i området. Aflejringerne er tolket som afsat i kontakt med isen. I dag viser profilerne i Glatved imidlertid en noget mindre kornstørrelse, idet gravningen har bevæget sig længere ind i landet.

Studier af de nuværende profiler i grusgraven ved Glatved har afdækket meget flotte lag, der er tolket som issø-aflejringer. Disse aflejringer er ideelt udviklede som såkaldte Gilbert-deltaer. Aflejringernes arkitektur i et Gilbert-delta, er altid udviklet med finkornede bundlag, der kan bestå af silt og ler som udviser årstidsvariationer (varv). Dernæst følger stejltstillede lag af sand og grus evt. med enkelte sten, og øverst findes grovkornede lag. Er lagenes rækkefølge komplet, repræsenterer de øverste lag aflejringer afsat af et flettet flodsystem. Dette svarer til det sidste element i søens udfyldning. Gilbert-deltaaflejringerne kan antagelig følges så langt mod vest som til Rosmus og Balle og repræsenterer afsmeltningshistorien for det Ungbaltiske Fremstød for mellem 16.000 og 17.000 år siden. Sådanne profiler er af stor undervisningsmæssig værdi.

Supplerende beskrivelse
Klik her:
tirstruo_hedeslette.pdf

Tilgængelighed
I dag bliver udtømte råstofgrave for en stor del efterbehandlet til jordbrugsformål. Enkelte omdannes til affaldsdepoter. Afdækkede profiler i aktive graveområder har derfor kort levetid og da de fleste graveområder efterbehandles løbende, er det vanskeligt at udpege blivende profiler.

Værdi
Tirstrup Hedeslette er National Geologisk Interesseområde. Tirstrup Hedeslettes opbygning indgår som et væsentligt element i en samlet beskrivelse af Djurslands geologiske historie og er hermed af stor værdi for forståelsen af den glaciale landskabsserie. Hedesletten indeholder mange informationer om smeltevandets aktivitet uden for isranden.

Tirstrup Hedeslette er præget af omfattende råstofgravning. Gravning skaber til stadighed nye profiler, der afspejler de geologiske processer som har præget området under dets dannelse. Ofte graves disse profiler væk, inden de kan opmåles og registreres.

Administrative forhold
Områdets mange råstofgrave er i såvel privat som i offentligt eje. Ønsker man at besøge de aktive graveområder der er i privat eje, skal der indhentes tilladelse forinden.

Tirstrup Hedeslette ligger i Ebeltoft Kommune. Statsligt ejede skovarealer administreres af Fussingø Statsskovdistrikt.

Litteratur

  • Baseret på en feltbeskrivelse af Michael Jørgensen (1984).
  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget, pp62-75.
  • Kjær, K. H. et al., (2003): Ice-flow patterns and dispersal of erratics at the southwestern margin of the last Scandinavian Ice Sheet: signature of palaeo-ice streams. – Boreas, vol. 32, pp. 130-148.
  • Pedersen, S. A. S. & K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Geografforlaget.


Ordliste

  • Formation: Enhed med så karakteristiske (litologiske) kendetegn, at den nemt kan erkendes i felten. Formationer kan være op til flere hundreder meter tykke eller ganske få centimeter.
  • Sedimenter: Løse eller svagt sammenhængende bjergarter i form af fx ler, silt, sand eller grus
  • Smeltevandsslette: Landskabsform fremkommet ved afsmeltning af is. Opbygges af sedimenter som sand og grus. Smeltevandsslettens højdekurver er på et topografisk kort karakteristiske ved deres rolige og evt. svagt buede forløb. Højdekurverne har stor indbyrdes afstand. Det landskabelige resultat er en serie aflejringskegler med toppunkter på steder, hvor smeltevandet strømmede ud fra gletscheren. Længere borte flader keglerne ud og vokser sammen til en vidtstrakt slette.
 
Til Natur og Miljø's forside