Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Lushage

Kystklint med eocænt plastisk ler og glaciale aflejringer fra Weichsel Istiden

Det geologiske interesseområde omfatter et ca. 1 kilometer langt kystprofil, der indeholder plastisk ler og mergel fra Eocæn samt to tills adskilt af smeltevandsaflejringer fra Weichsel Istiden.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Profilet er særligt omkring Lushage udviklet som et stort skredområde, der skyldes forekomsten af plastisk ler. Profilets østlige del synes relativt uforstyrret, mens der længere mod vest findes en række meget store deformationer, der stabler lagserien på højkant. Omtrent midt på kyststrækningen gennemskærer klinten en lavning i terrænet. Lavningen er tolket som et dødishul og er formodentlig af Allerød alder.

Stejle stier fører ned mod Lushage fra p-pladsen nær Høgshøj. Der er offentlig adgang til stedet via et stisystem. Parker ved Klægbjerg på den offentlige p-plads og følg den afmærkede sti mod syd til Bursklint. Herfra kan der fortsættes til Lushage hvor der er nedgang til stranden. I det fjerne anes Hjelm. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Skema der viser placeringen af aflejringerne ved Lushage. Interesseområdets aldersmæssige tilhørsforhold og placering i det kvartære system er fremhævet. De eocæne aflejringer der optræder i skredområdet er ikke medtaget i oversigten.

Geologisk beskrivelse
Det geologiske interesseområde omfatter et godt 1 kilometer langt kystprofil på op til 40 meters højde. Profilet ligger på den sydøstlige del af Helgenæs og kan følges fra Lushage hvor det strækker sig ca. 100 meter vest for Bursklint.

Lushage ligger på den sydøstlige del af Helgenæs. Stejle stier fører ned mod Lushage fra p-pladsen nær Høgshøj. Der er offentlig adgang til stedet via et stisystem. Parker ved Klægbjerg på den offentlige p-plads og følg den afmærkede sti mod syd til Bursklint. Herfra kan der fortsættes til Lushage hvor der er nedgang til stranden. Interesseområdet er indrammet.

Tager man udgangspunkt i en undersøgelse af klintprofilet fra Lushage i øst og begiver sig mod vest, vil man, på den første strækning hvor klintprofilet er lavt, til tider kunne se lag af ler og mergel fra Palæogen. Her er klinten udviklet som et stort skredområde, der netop er opstået på grund af disse aflejringer. Derefter starter en høj klint, hvis første del er nogenlunde velblottet og farbar.

Profilet opbygges af istidsaflejringer i form af tills, smeltevandssand og -grus, som vist på nedenstående skitselog. Nederst ses en godt to meter mægtig grå, massiv og leret till. En detaljeret opmåling af aflange småstens rumlige retninger i tillbænken viser, at stenene gennemsnitligt er orienteret i en retning svarende til, at den er afsat af en gletscher fra nord-nordøst. Tillen overlejres af godt to meter grus og sand. Disse smeltevandsaflejringer overlejres dernæst af ca. to meter brun, båndet og massiv till. Her viser en tilsvarende opmåling af aflange småstens rumlige retninger, at tillen er afsat af en gletscher, der skred ind over området fra nordøst. Lagserien overlejres øverst på ny af en række smeltevandsaflejringer.

Simpel skitse af den glaciale lagserie ved Lushage. Klinten opbygges af to tills, der adskilles af grusede og sandede smeltevandsaflejringer. Delvis efter Houmark-Nielsen (1987).

Profilets lag ligger omtrent vandret i den østlige del, hvorimod den længere mod vest præges af store deformationer, der omtrent har kippet lagserien i lodret stilling. På grundlag af deformationernes orientering er disse tolket som skabt af et istryk fra sydøst. Sammenfattende er følgende geologiske historie udledt fra klinten:

Den nederste till er afsat af en gletscher der skred ind over området fra nord. Aflejringen er henført til Norske Fremstødet, der dækkede den nordlige del af Jylland og Sjælland for ca. 28.000 år siden. Den øverste till kan korreleres med Nordøstfremstødet (NØ-fremstødet), der dækkede det meste af landet, med undtagelse af Vestjylland og det vestlige Midt- og Sønderjylland for ca. 22.000 år siden. NØ-fremstødet nåede frem til Hovedstilstandslinien. Hele sekvensen er afslutningsvis deformeret fra sydøst af det Ungbaltiske Fremstød, der skred ind over området i den sidste del af Weichsel Istiden. Der synes imidlertid ikke at være tillaflejringer ved Lushage profilet, fra dette isfremstød.

Klinten ved Lushage set mod øst. Den stejle klint er Bursklint. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Dødishullet
Efter det beskrevne 30-40 meter høje klintafsnit følger en strækning, hvor klinten gennemskærer en lavning i terrænet. Lavningen gennemskærer klinten lige vest for Bursklint. Lavningens nederste dele består af smeltevandsgrus. Det overlejres enkelte steder af ringe sorterede lag, der er tolket som en tillaflejring eller flydejord. Stedvis kan man i de øverste dele af dette lag se rester af et muldlag. Dernæst følger en serie af fint lagdelt (lamineret) silt og finsand med indslag af ler og mellemkornet sand. De enkelte lag i denne serie buer svagt nedad mod midten af lavningen hvor lagserien er tykkest. De her beskrevne lag er dog ikke altid blottede.

Lagserien repræsenterer et dødishul. De buede silt- og finsandslag tyder på, at der er flydt jord ud i den, og lavningen har derfor tidligt i dødishullets historie været præget af jordflydningsprocesser. Muldlaget tyder på, at der har været vegetation i lavningen. Det er foreslået, at dødishullet er fra Allerød tid.

Efter lavningen følger et lille stykke af klinten hvor der overvejende ses smeltevandssand. Herefter er klinten permanent bevokset. Går man op over klinten kan man se dødishullet, der tegner sig som en markant landskabsform i det bagvedliggende område.

Tilgængelighed
Den over 40 meter høje klint fra Bursklint til Lushage har varierende blotningsgrad. Naturlig erosion skaber til stadighed nye skred eller blotninger. Stedvis kan de kvartære aflejringer iagttages fra toppen af klinten, under udvisning af passende forsigtighed.

Værdi
Klinten ved Lushage er National Geologisk Interesseområde. Interesseområdets glaciale serie er værdifuld i såvel forsknings- som undervisningssammenhænge. Desuden har lavningen ved dødishullet betydelig undervisningsmæssig værdi, idet aflejringernes dannelse kan sættes ind i en landskabelig sammenhæng.

Trusler
Profilet trues udelukkende af naturlige erosionsprocesser såsom skred og tilgroning. Lokaliteten bør friholdes for kystsikring og yderligere skovrejsning.

Administrative forhold
Kystprofilet ved Lushage ligger i Ebeltoft Kommune og administreres af Fussingø Statsskovdistrikt. Information og naturpleje på privatejede fredede arealer varetages af Århus Amt.

Foldere, links, m.m.
Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt har udgivet folderen ”Helgenæs” i samarbejde med Århus Amt. Folderen kan downloades på: www.sns.dk

Der findes flere udstillinger om Helgenæs, se fx Karpenhøj Natur- og Friluftsgård, nær Sletterhage, samt Helgenæs Museum i præstegården til Stødov Kirke.

Litteratur

  • Baseret på en feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1986).
  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget.
  • Houmark-Nielsen, M. (1987): Pleistocene stratigraphy and glacial history of the central part of Denmark. – Bull. Geol. Soc., Denmark, Vol. 36, part 1-2, pp. 105-110
  • Houmark-Nielsen, M. (2003): Signature and timing of the Kattegat Ice Stream: onset of the Last Glacial Maximum sequence at the southwestern margin of the Scandinavian Ice Sheet. – Boreas, vol. 32, pp. 227-241.
  • Kjær, K. H. et al., (2003): Ice-flow patterns and dispersal of erratics at the southwestern margin of the last Scandinavian Ice Sheet: signature of palaeo-ice streams. – Boreas, vol. 32, pp. 130-148.
  • Pedersen, S. A. S. & k. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologisk Undersøgelse.


Ordliste

  • Allerød: Kortvarig og varm periode i Senglacialtiden for ca. 13.350-13.680 år siden. I Allerød fandtes der åben vegetation med fyr, birk og pil.
  • Till: Moræneler og -sand
 
Til Natur og Miljø's forside