Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Jernhatten - Rugård Klint

Glacial bakke eroderet af Stenalderhavet og stærkt forstyrrede lag fra Paleocæn og Kvartær tid

Det geologiske interesseområde omfatter en bakke (Jernhatten), der er skabt under istiden. Bakkens sydlige side er stærkt eroderet af Stenalderhavet. I bakkens vestlige del er der en nedlagt råstofgrav, hvor man kan se et lille profil i mergel- og leraflejringer fra Tidlig Paleocæn. Aflejringerne er antageligt afsat samtidig med Kerteminde Mergelen for knapt 60 millioner år siden. Lokaliteten ligger på den østlige del af Djursland ca. 4 kilometer syd for Sønderskov.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Ved Rugård Klint kan man iagttage en mangfoldig lagrækkefølge, der danner en kompliceret foldestruktur. Klintprofilet indeholder bl.a. kalkfattigt ler fra Selandien, flere tills foruden ler fra Holstein Mellemistid. Aflejringerne er blevet kraftigt deformeret i løbet af istiden, hvorved der er fremkommet en kompleks foldestruktur. Rugård Klint ligger et par kilometer nord for Jernhatten ved foden af Sønderskov. Begge lokaliteter er fredede.

Skredparti fra Rugård Klint. Klinten indeholder plastisk ler. Klinten er interessant på grund af de forskellige lertyper, men er i sig selv et studie værd udi skredfænomener. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Lokaliteterne er kraftigt påvirket af et isfremstød, der skred ind over området fra sydøst formodentligt i den sene del af Weichsel Istiden. Det er således foreslået, at profilernes deformationer er sket i tilknytning til det Ungbaltiske Fremstød, der skred ind over den sydlige del af Djursland for 15.000 til 18.000 år siden.

Udsnit af den geologiske tidsskala. Lokalitetens aldersmæssige tilhørsforhold og placering i det palæogene system er fremhævet. De kvartære aflejringers tilhørsforhold er ikke medtaget. Lodret skravering angiver manglende lag i lagserien (hiati).

Geologisk beskrivelse
Interesseområdet omfatter en godt 4 kilometer lang kyststrækning fra Arnakke i syd til Rugård Camping i nord.

Interesseområdets ligger på det østlige Djursland godt 16 kilometer syd for Grenå. Jernhatten (49 meter) ligger nord for Dråby Strand, hvor den udgør et markant fremspring i kystliniens forløb. Rugård Klint ligger et par kilometer nord herfor. Der er p-pladser ved begge lokaliteter.

Jernhatten er en velafgrænset bakke, hvis sydside er stærkt eroderet af Stenalderhavet. Aflejringer fra dette hav findes i et smalt og kystparallelt bælte i lavningen mellem Jernhatten og Rugård Klint.

Lavningen var for 7.000 år siden en havbugt, der senere er afspærret fra havet af en strandvold, der dannedes i takt med en landhævning der fandt sted efter sidste istid. Strandvoldens højeste punkt når op på 5 meter over havets overflade.

Udsigt over lavningen nord for Jernhatten. De marine aflejringer fra Stenalderhavet findes i billedets venstre del. Lavningen var tidligere oversvømmet af Stenalderhavet. Siden har området hævet sig og  afgrænses nu af en markant strandvold der ses centralt i billedet. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Jernhattens sydside. Billedet er taget mod nord. Stenalderhavets erosion har skabt en markant kystskrænt. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Nord for den tidligere havbugt starter et istidslandskab, hvor Rugård Klint udgør et godt snit i undergrundens lag. Kystprofilet er præget af mange store og illustrative skred der dannes til stadighed, fordi klinten indeholder lag af ”plastisk ler”. Skredene strækker sig flere hundrede meter ind i det bagvedliggende landskab.

I Rugård Klint kan man se lag fra Selandien i form af mergel og kalkfattigt til kalkfrit ler. (Æbelø Formationen). Mergelaflejringen er ældst. Den indeholder en rig og varieret fossilfauna, hvoraf mange snegle- og muslingearter kan fremhæves. Leret er gennemgående mørkere end merglen, og det fremtræder lagdelt, brokket og let hærdnet.

Ler fra Rugård Klint. Leret er gennemgående mørkere end merglen og fremtræder lagdelt, brokket og let hærdnet. Det optræder i klinten i stærkt deformerede lag, hvor det ligger i direkte kontakt med istidsaflejringer. Merglen og leret er formodentligt aflejret samtidig med den såkaldte Kerteminde Mergel, der bl.a. kendes fra typelokaliteten Lundsgård Klint på Fyn. Aflejringerne blev afsat i havet for knapt 60 millioner år siden. Senere er det foldet og forskudt af gletschere, antageligt i Weichsel Istiden. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Jernhatten
Da Weichsel Istiden sluttede for 11.500 år siden fulgte en periode på hen ved 3.000 år, hvor det Danmark vi kender i dag, havde et noget anderledes og varieret kystforløb. Det skyldes en vekselvirkning mellem ændringer i landoverfladens og haveniveauets beliggenhed. Lige efter ismassernes forsvinden var der endnu bundet så meget vand i iskappen over Nordamerika og det nordligste Skandinavien, at Danmark var landfast med Storbritannien og Skåne. Landområdet hævede sig, da ispresset forsvandt. I takt med at isen omsider smeltede helt væk, steg det generelle havniveau med adskillige meter.

Stenalderhavet forvandlede landet til et ø-rige, men den fortsatte landhævning ændrede efterhånden dets omrids hen imod det, vi kender i dag. (Ved åbningen af henholdsvis Storebælt og Øresund blev der skabt forbindelse mellem Østersøen og Kattegat, og i den nordlige del af landet, navnlig i Vendsyssel, blev tidligere landområder opdelt i en række større og mindre øer).

På den østlige del af Djursland snoede kystlinjen sig rundt om store halvøer og ind langs brede, dybt indskårne fjorde. Stenalderhavets bølger eroderede klinter, hvor bakkelandet i næs og halvøer dannede fremspringende partier på kystlinjen. På Djursland oversvømmede det hele Kolindsund og en del af de egne, der lå nærmest kysten. Det lavt liggende område nord for Sønderskov, hvor den nuværende Nørresø ligger, var ligeledes en havbugt. Ligeledes ligger en del af Ebeltoft by i dag på hævet havbund fra stenalderen. Fra Jernhatten strakte en havarm sig langt ind i det bagvedliggende land. Havet nåedes således helt ind til Stubbe Sø, hvis østligste ende ligger godt 4 kilometer vest for Jernhatten.

Stenalderhavets korrekte betegnelse er Littorinahavet. Aflejringer fra Stenalderhavet er opkaldt efter den lille strandsnegl Littorina littorea, idet denne optræder særdeles hyppigt i de marine aflejringer. Sneglen indgik i øvrigt i stenalderfolkets daglige kost. Fra studier af periodens meget rige, marine fauna ved man desuden, at det hav der omsluttede kysterne, ikke blot var lunere end nutidens, men det havde også, i den optimale del af perioden, både et større tidevand og et større saltindhold. Det højere saltindhold gav gode betingelser for østersfiskeri. At også østers var forfædrenes foretrukne kost, ses bl.a. i de mange køkkenmøddinger, der ligger omkring Kolindsund.

I Jernhattens vestlige ende er der en tidligere råstofgrav. Man kan stadig se et lille profil i lys grå Kerteminde Mergel. Studier af lagenes indbyrdes beliggenhed viser, at merglen optræder som en svagt østlig hældende flage. Flagen er revet løs fra et dybere niveau, hvorefter den er fragtet op til sin nuværende beliggenhed. Flagens dannelse, kan antageligt kædes sammen med tidspunktet for hvornår gletschertungerne skød sig ind i henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig i den sene del af Weichsel Istiden.

Profilet i den nedlagte råstofgrav i Jernhattens vestende. Profilet er i dag tilskredet og graven er ved at vokse til. I profilet kan man alligevel stadig se, at Jernhattens indmad består af Kerteminde Mergel. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Rugård Klint
Tilsvarende flagedannelser kan ses i klintprofilet ved Rugård. Til forskel fra profilet ved Jernhatten opbygges klinten tillige af flere forskellige aflejringer af Kvartær alder, der er kraftigt deformerede af den samme gletscher som frembragte flagedannelsen i profilet ved Jernhatten.

Idealiseret profil fra Rugård Klint visende en stærkt deformeret lagserie. I foldestrukturen indgår lag fra Tidlig Palæogen (Selandien) samt tre tills af henholdsvis Elster, Saale og Weichsel alder. Desuden ses større mægtigheder af lag fra Holstein Mellemistid. Modificeret efter Kronborg & Knudsen (1985). I: Geologisk Set - Det mellemste Jylland (1994).

Som det fremgår af nedenstående skitse, overlejres kalkundergrunden af gråt, kalkfattigt ler fra Selandien. Herover følger en varieret kvartær lagserie, der nederst består af en stærkt sandet till og issøler fra Elster Istiden (Till 1). Dette overlejres af en finkornet sekvens bestående af issøler, sand, silt og ler med østersskaller, der øverst slutter i et tyndt lag af smeltevandsgrus. Denne serie er fra den efterfølgende Holstein Mellemistid. Aflejringer fra denne mellemistid kendes hovedsageligt fra det sydvestlige og nordvestlige Jylland, hvorfra man kender til mægtigheder på op til 130 meters tykkelse fra Ribe området. Lagene fra Holstein overlejres derefter igen af till. Denne er leret og kalkholdig og indeholder knuste skaller og en del slæbestrukturer, der viser, at den er blevet opblandet med de underliggende lag fra Holstein. Tillen er tolket til at være af Saale alder. Øverst i profilet adskiller et lag af smeltevandssand Saale tillen fra en massiv, leret og mørk grålig brun till, hvori der ses skalfragmenter. Den øverste till er formodentligt afsat af det Norske Fremstød i den seneste del af Midt Weichsel.

Stærkt forenklet, sammensat kvartær lagserie fra Rugård Klint. Lagserien er sammenstillet ud fra 6 profiler. Lagserien viser lag fra henholdsvis: Elster (Till 1), Holstein (olivengrønt), Saale (Till 2) og Weichsel (Till 3). Nederst ses mergel og kalk (murstenssignatur) fra Selandien. Sammenstillet fra Kronborg & Knudsen (1985).

Forholdene ved Rugård Klint er yderligere komplicerede af omfattende skredstrukturer. Flere skred breder sig flere hundrede meter ind i baglandet og er ikke længere aktive. Det er foreslået, at udskridningerne især fandt sted mens Stenalderhavet dækkede de kystnære områder.

Tilgængelighed
Der er parkeringsplads ved Jernhatten og mulighed for parkering ved Rugård Camping. Der er gode adgangsveje til begge lokaliteter. Et offentligt stisystem kan følges på Jernhatten.

Værdi
Jernhatten – Ruggård Klint er National Geologisk Interesseområde. Lokaliteterne er af stor værdi til undervisnings- og forskningsformål, idet en betydelig del af den Tidlige Palæogene lagserie er blottet, hvilket er enestående for området. Desuden er lokaliteterne særdeles illustrative for undervisning om landskabets tilblivelse efter istiden.

Profilet i Rugård Klint er endvidere af stor forskningsmæssig værdi, idet det indeholder lag fra Holstein mellemistid. Tilsvarende profiler kendes ikke fra denne del af landet. Desuden indeholder profilet særdeles værdifulde (glacialtektoniske) strukturer.

Administrative forhold
Jernhatten – Rugård Klint ligger i Ebeltoft Kommune. Offentlige arealer administreres af Fussingø Statsskovdistrikt. Et større område omkring Jernhatten og Hyllested Skovgårde er fredet, i alt 266 hektar. Amtet udfører landskabspleje af de fredede arealer.

Litteratur

  • Baseret på en feltbeskrivelse af Michael Jørgensen (1986).
  • Kronborg, C. & K. L. Knudsen (1985): Om Kvartæret ved Rugård: En foreløbig undersøgelse. – Dansk Geologisk Forening. Årsskrift for 1984, pp. 37-48.
  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland. – Geografforlaget.
  • Heilmann-Clausen, C. (1995): Palæogene aflejringer. I: Nielsen, O. B.: Danmarks Geologi fra Kridt til i dag. – Århus Geokompendier nr. 1. Geologisk Institut, Århus Universitet., pp. 70-83
  • Houmark-Nielsen, M. (2003): Signature and timing of the Kattegat Ice Stream: onset of the Last Glacial Maximum sequence at the southwestern margin of the Scandinavian Ice Sheet. – Boreas, vol. 32, pp. 227-241.
  • Pedersen, S. A. S. & k. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologisk Undersøgelse.


Ordliste

  • Glacialtektonik: Strukturer frembragt ved gletscheres opskubning af materiale/lag i løbet af istiden.
  • Holstein Mellemistid: Varmetid der adskiller istiderne Elster og Saale. Saale Istiden begyndte for godt 140.000 år siden. Under Holstein mellemistid bredte et hav sig over den sydlige del af Danmark, Nordjylland og Kattegatområdet, herunder den sydlige del af Djursland. Holsteinhavets nøjagtige udbredelse er imidlertid ikke kendt i detaljer.
  • Till: Tidligere også kaldet moræneler, og sand.
 
Til Natur og Miljø's forside