Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Svejstrup Mergelgrav

Danien - Selandien grænsen

Svejstrup Mergelgrav er en lille, nedlagt råstofgrav hvor der til forskningsformål har været oprenset et mindre profil, der viser grænsen mellem Danien og Selandien. Profilet findes i den sydvendte væg. Lokaliteten ligger ca. 400 meter nord for den lille by Svejstrup, der ligger 7 kilometer nordvest for Randers.

Lokaliteten ligger godt 7 kilometer nordvest for Randers. Det geologiske interesseområde er indrammet.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Oversigtsbillede af Svejstrup Mergelgrav i dag. Graven er blot 6 meter på det bredeste sted. Den nedlagte grav er i privat eje. Profilet med Danien/Selandien grænsen kan frigraves i den lave væg mod syd (til højre i billedet). Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

Geologisk beskrivelse
Svejstrup Mergelgrav er et af de få steder her i landet, hvor det er muligt, at iagttage grænsen mellem Danien og Selandien. Lokaliteten består af en lille, tilgroet mergelgrav. I den sydvendte væg findes et profil der er op til 4 meter højt og maksimalt 6 meter bredt. I nedenstående skema vises aflejringernes relative alder og placering i det geologiske system.

Udsnit af den geologiske tidsskala. Med grønt er interesseområdets aldersmæssige tilhørsforhold og placering i det Palæogene system fremhævet. De kvartære aflejringers tilhørsforhold er ikke medtaget. Aflejringerne fra Svejstrup er særligt interessante, idet de viser overgangen mellem Danien og Selandien. Grænsen mellem de to tider er fastsat til 60 millioner år.

Grænsen markeres tydeligt i mergelgraven, idet den fremstår med et karakteristisk skift i aflejringerne. Grænsen er tidsmæssigt fastlagt til 60 millioner år. For at se den, er det normalt nødvendigt, at medbringe en spade.

Svejstrup profilet opbygges af følgende lag:

Nederst ses et knapt ét meter tykt, gulligt hvidt kalklag. Kalken er sandet og relativt ukonsolideret. Enkelte søpindsvin forekommer i laget. Der ses mange mere eller mindre lodrette flintgange eller knolde i kalkens nederste del. Flintgangene udviser et meget irregulært mønster der kan være relateret til gravevirksomhed. De øverste ca. 10-15 centimeter af laget adskiller sig imidlertid fra det underliggende, idet dette niveau er intenst gennemgravet. Faktisk fremstår kalkbjergarten ret mørk, idet der kun er ganske lidt kalk tilbage. Gravegangene er udfyldt med grålig mergel og det grønne mineral glauconit ses hyppigt i udfyldningerne. Disse gravegange er af Thalassinoides typen.svejstrup.pdf

Den allerøverste del af kalken overlejres af et 7-15 centimeter tykt konglomerat. Konglomeratet består af 0,5-5 centimeter store afrundede kalkknolde, der har overfladebelægninger af glauconit og fosforit. Kalkknoldene er kittet sammen af en masse, der består af sandet, glaukonitholdig mergel. I konglomeratet finder man hyppigt brudstykker eller hele eksemplarer af brachiopoder (armfødder). Herefter afløses konglomeratet af en grålig mergel på godt én meters tykkelse. Den øverste del af enheden er stærkt opbrækket (breccieret). Det indeholder et foldet lag med skarpkantede kalkstensknolde fra det underliggende konglomerat. Flere steder ses desuden små linser med smeltevandssand, hvilket viser, at enheden er aflejret under markant andre forhold end det underliggende. Tilstedeværelsen af smeltevandssand sammenholdt med det opbrækkede udseende tyder på, at enheden er opstået som et resultat af gletschervirksomhed i løbet af istiden.

De nedre kalkaflejringer overlejres af et tyndt konglomerat på 7-15 centimeters tykkelse. Konglomeratet består af 0,5-5 centimeter store afrundede kalkknolde, der har overfladebelægninger af glauconit og fosforit. I konglomeratet ses mange knuste og tyndskallede muslinger og brachiopoder. Nederst ses gravegange af Thalassinoides typen. svejstrupp.pdf

Herefter følger en aflejring af ca. 25 centimeter mørk grå mergel, der indeholder mange gravegange af typen Chondrites. De øverste 5 meter af profilet består af en lys, grå mergel med et varierende indhold af kalk. Aflejringen indeholder mange gravegange af typen Chondrites.

Profilet overlejres afslutningsvis af op til 3 meter glaciale aflejringer.

Grænsen mellem Danien og Selandien
Sammenfattende vises på indsatte pdf-fil en optegning af aflejringerne i Svejstrup Mergelgrav. Konglomeratet danner en markant grænse mellem den nedre lyse kalk til den øvre grålige mergel. Denne grænse er samtidig grænsen mellem de geologiske etager Danien og Selandien og er fastsat til 60 millioner år. svejstruppp.pdf

Tilgængelighed
Svejstrup Mergelgrav er i privat eje, hvortil der er tinglyst adgang. Der forefindes ingen offentlig vej eller sti til mergelgraven, hvorfor adgang må ske langs skel over privat mark. Der bør således indhentes tilladelse hos ejer inden stedet besøges.  

Der forefindes p.t. ingen skilte eller tavler der viser vej til Svejstrup Mergelgrav, hvorfor man må have behørigt kortmateriale med sig for at finde lokaliteten.

Værdi
Svejstrup Mergelgrav er National Geologisk Interesseområde. Lokaliteten har udpræget forskningsmæssig værdi på grund af det meget markante og illustrative skift fra kalk til mergel. Skiftet er markeret ved et tyndt konglomerat, der samtidig definerer grænsen mellem aflejringer fra Danien og Selandien. Endvidere indeholder aflejringerne meget tydelige sporfossiler af typen Thalassinoides og Chondrites.

I februar 2004 var den sydvendte væg meget præget af skred, hvilket betød, at aflejringen fra Danien ikke umiddelbart lod sig frigrave. Desuden er græsset hastigt ved at vokse ned over profilet. På dette tidspunkt var blotningen i Kerteminde Mergel kun omkring 1,5 meter mægtig.

Den stejle nordvendte profilvæg var på samme tidspunkt ligeledes præget af skred.
Svejstrup Mergelgrav fotograferet i februar 2004. Profilet i gravens sydvendte væg er stærkt præget af tilgroning. Foto: Tove Stockmarr.

Administrative forhold
Svejstrup Mergelgrav er i privat eje. Området ligger i Randers Kommune. Statsejede arealer administreres af Fussingø Statsskovdistrikt.

Litteratur

  • Baseret på en feltbeskrivelse af Erling Fuglsang Nielsen (1984)
  • Geologisk Set - Det mellemste Jylland, Geografforlaget, pp76-77
  • Thomsen, E. & C. Heilmann-Clausen (1985): The Danian-Selandian boundary at Svejstrup with remarks on the biostratigraphy of the boundary in western Denmark. - Bull. Geol. Soc. Denmark, Vol. 33, part 3-4, pp 341-362.

Ordliste

Danien: Geologisk tidsafsnit. Udgør den tidligste del af Tertiærtiden (nu: Palæogen) dvs. tiden fra 60-65 millioner år siden. Danien opdeles i Nedre (ældst), Mellem og Øvre Danien (yngst). Benævnelsen ”Danien” blev i øvrigt introduceret i 1847 af den franske geolog Desor, der fandt, at fossiler fra forskellige danske og franske lokaliteter (Stevns Klint og Fakse Kalkbrud i DK) måtte repræsentere en hidtil ubeskrevet del af Jordens historie. Lokaliteter ved Stevns og Fakse blev udnævnt som typelokaliteter for den nye etage og blev opkaldt efter Danmark. Danien har siden Desor ført en omtumlet tilværelse, idet man førhen antog, at aflejringerne tilhørte Kridttiden. Senere undersøgelser har dog endeligt placeret aflejringen i det ældste Palæogen.

Fosforit: Kemisk dannet aflejring (sediment). Fosforit dannes i nutiden på de vestvendte kyster af Afrika og Sydamerika ved opstrømning på shelfen af koldt bundvand, en proces der kaldes ”upwelling”.

Glauconit: Lermineral. Tilstedeværelsen peger på marine dannelsesbetingelser.

Konglomerat: Sammenkittet bjergart der består af afrundede småsten, der holdes sammen af en finkornet masse (matrix).

Selandien: Geologisk tidsafsnit. Udgør tiden fra 57-60 millioner år siden.

 
Til Natur og Miljø's forside