Det geologiske interesseområde Sepstrup - Vrads Sande ligger 12-17 kilometer sydvest for Silkeborg. Området støder op til Gludsted og Store Hjøllund Plantage. Det består af et indsande, der opstod i Senglacial tid. Det karakteriseres af en markant klittopografi, der formodentligt har fået sin endelige udformning i Jernalderen og i historisk tid.
Sepstrup - Vrads Sande ligger ved Hovedstilstandslinien. Området afgrænses mod nord, øst og syd af en række markante smeltevandsdale; Saltendalen og Bryrupdalen der er de største, samt den noget mindre Tingdal, der indeholder søerne Rævsø, Grane Langsø, Kalgård Sø og Kongsø. Mod vest går området over i en smeltevandsslette.
Sepstrup - Vrads Sande ligger 12-17 kilometer sydvest for Silkeborg. Området ligger ved Hovedstilstandslinien.
Geologisk beskrivelse Området domineres landskabeligt af to store dale; Den øst-vest gående Salten-Mossødal og den nordvest-sydøst gående Bryrupdal. Disse dale blev tidligere regnet som tunneldale, men antages nu for dannet som en kombination af jordskorpebevægelser samt gletscher- og smeltevandserosion i Kvartærtiden. Syd for Sepstrup - Vrads Sande ses den langt mindre men stadig markante Tingdal. Tingdalen er på grund af sin størrelse og sin udformning foreslået dannet som en ”klassisk” tunneldal.
Dalene har fungeret som afløb for det smeltevand, der dannedes under afsmeltningen af Nordøstfremstødet (NØ-fremstødet) der nåede frem til Hovedstilstandslinien i Sen Weichsel for ca. 22.000 år siden. Dalene har markante terrasser der ligger i forskellige niveauer. De øverste terrasser, og det vil samtidig sige, de ældste terrasser, ses umiddelbart syd for Sepstrup Sande, syd for den vej der løber igennem Børgelund Plantage. Senere dannede terrasser med markante erosionsskrænter ses tydeligt fra Ansøvej, vest for Fogstrup, mens de yngste og dermed lavest beliggende terrasser ses hvor Ansøvej krydser Salten Å.
Samlet set afspejler systemet af smeltevandsdale og terrasser NØ-isens tilbagetrækning fra Hovedopholdslinien i Weichsel. De øverste terrasser afspejler den tidligste afstrømning hvor smeltevandet fortrinsvis strømmede mod vest, mens de lavere liggende terrasser er opstået ved en senere afsmeltning, hvor vandet strømmede mod øst og bl.a. indgik i den vidt forgrenede Gudenå.
Vrads Sande Selv om dalene er et vigtigt landskabselement i området, er det næppe dette der springer i øjnene når man færdes i terrænet. Store dele af området udgøres af heder, hvor flyvesand har overpræget den oprindeligt flade topografi med de markante dalsider.
Vrads Sande er det område hvor sandflugten tegner sig tydeligst. Indsandet er formodentligt opstået omkring istidens afslutning, hvor vegetationen endnu ikke havde etableret sig. Sandflugten har i høj grad omformet landskabet hvilket betyder, at terrasseelementerne vanskeligt ses.
Tilgængelighed Der er meget fine adgangsmuligheder til området. I Vrads Sande ses områder med meget karakteristisk klittopografi, der grundet naturplejen er særlig tydelig. Nogle steder er smeltevandsterrasserne præget af tæt bevoksning, hvorved de markante landskabselementer sløres.
Værdi Området er National Geologisk Interesseområde. Sepstrup – Vrads Sande har aldrig været opdyrket og har derfor betydelig værdi på grund af områdets meget veludviklede klittopografi. Lokaliteten har desuden betydelig pædagogisk og undervisningsmæssig værdi til forståelse af landskabets udvikling efter istiden.
Trusler Området er generelt i en god tilstand. Stedvis præges det imidlertid af tætte nåletræsbevoksninger, der særligt slører de markante erosionsskrænter (smeltevandsterrasserne).
Administrative forhold Vrads Sande blev fredet i 1968 (i alt 146 hektar) for at bevare klitheden. Snabelgård Plantage der grænser op til Salten Å blev fredet i 1976 (i alt 300 hektar).
Foldere, informationstavler, m.m. Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med Århus Amt opsat informationstavler mange steder i området der fortæller om naturplejen og klitheden. Tavlerne indeholder desuden gode kort og forslag til vandreture i området.
Litteratur
Baseret på en feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1985).
Geologisk Set – Det mellemste Jylland. – Geografforlaget, pp 150-177.
Kuhlman, H. (1989): Æolisk geomorfologi. – Geografisk Centralinstitut. Københavns Universitet. 36p.
Siden er sidst ændret den 17. juni 2005
Vil du have flere oplysninger på kortet?
Klik
på kortet, så får du mulighed for at vælge forskellige kort-temaer.
