Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Sangstrup - Karlby Klinter

Kalksten og fossiler fra Nedre Danien

Underlokaliteter: Hammelev Kalkbrud og Bredstrup Klint

Det geologiske interesseområde omfatter to kystklinter på tilsammen 4 kilometer. Det lille og nu nedlagte Hammelev Kalkbrud supplerer på udmærket vis den geologiske historie, der kan iagttages i kystprofilerne. Hammelev Kalkbrud ligger ca. en kilometer syd for Sangstrup Klint.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Det geologiske interesseområde er beliggende på det nordøstlige Djursland, ca. 5-10 kilometer nord for Grenå.

Kystprofilet i Sangstrup og Karlby Klinter består af bryozokalk med lag af flint fra Nedre Danien. Kalken er udviklet med bankestrukturer. Kystprofilerne overlejres af et tyndt dække af kvartært materiale i form af till (morænemateriale).

Profilerne i Hammelev Kalkbrud udgøres ligeledes af bryozokalk. I kalkbruddet er der profiler, som rækker ind i den overliggende slamkalk.

Bredstrup Klint viser en sekvens gennem den øverste del af Nedre Danien. Klinten er p.t. helt tilgroet.

I nedenstående skema vises et udsnit af den geologiske tidsskala. Interesseområdets aldersmæssige tilhørsforhold og placering i det Palæogene system er fremhævet med grønt. De kvartære aflejringers tilhørsforhold er ikke medtaget. Aflejringerne er afsat over en periode på godt 5 millioner år for omtrent 65 til 60 millioner år siden.

Udsnit af den geologiske tidsskala. Lagenes alder er fremhævet. Aflejringerne er afsat for omtrent 65 til 60 millioner år siden.

Geologisk beskrivelse
Sangstrup Klint er godt tre kilometer lang og op til 17 meter høj, mens Karlby Klint er én kilometer lang og op til 12 meter høj. Klinterne adskilles af en markant dal, der kan følges fra kysten vandløbet ved Hjembæk til Åstrup i syd. Hjembæk/Kejserbæk løber nu i dalen. Begge klinter fremtræder med meget stejle, næsten lodrette profiler i en grålig hvid bryozokalk med mørke bånd og lag af flint. Bryozokalken kan henføres til Nedre Danien. Danien betegner tidsafsnittet i den tidligste del af den geologiske periode, der tidligere kaldtes Tertiær, men hvis ældste del som nu betegnes Palæogen. Bryozokalken er mellem 60 og 65 millioner år gammel, hvilket tidsmæssigt står i skarp kontrast til den overliggende till.

Det meget tynde till-dække der overlejrer klintpartierne, er afsat under det isfremstød, der dækkede den østlige del af landet frem til den midtjyske højderyg i den sene del af Weichsel istiden. Dette isfremstød benævnes Nordøst-isen. Det skred ind over Danmark fra Mellemsverige for godt 22.000 år siden.

Karlby Klint ved Hjembæk. Klinten består af bryozokalk af Danien alder. Bryozoerne levede i havet hvor de dannede store sammenhængende banker. Bankerne har en gennemsnitlig højde på 5 meter mens afstanden mellem de enkelte banketoppe er op til 60-70 meter. Bemærk kalkens lagdeling, der tydeliggøres af flintbåndene. Kalkstenens hærdningsgrad er oftest svag, men kan stedvis forekomme mere udtalt. Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

Bryozokalken (til tider også kaldet ”Danienkalk”) danner basis for Kvartærtidens aflejringer i hele den nordlige og centrale del af Djursland. I den nordøstlige del, dvs. ved Sangstrup og Karlby Klinter findes de prækvartære aflejringer kun over havniveau. Denne høje beliggenhed af de prækvartære aflejringer, har sat et tydeligt præg på den overliggende till, der således er meget rig på kalk og flint. Flere steder er morænedækket så tyndt, at bryozokalken er synlig på markerne bag ved klinterne.

Grænsen mellem de prækvartære og kvartære aflejringer på denne del af Djursland er således speciel, idet lagene fra de efterfølgende over 60 millioner år i store træk helt mangler. Enten fordi de aldrig er blevet afsat, eller fordi de er fjernet ved senere erosion. Sådan et ”hul” i den geologiske lagserie, hvor aflejringerne fra en tidsperiode mangler, betegnes en hiatus. En hiatus ”beretter” således om forsvundne begivenheder i den geologiske historie.

Bryozokalk
Kystklinternes bjergarter består fortrinsvis af en lagdelt grålig hvid kalkbjergart (biomicrit) der indeholder mange skeletdele af bryozoer (mosdyr). Tilstedeværelsen af itubrækkede bryozoer er så høj, at bjergarten antager navnet bryozokalk. Bryozoer er kolonidannende dyr der fortrinsvis levede (og stadig lever) i havet. Bryozokalken er adskilt af mere eller mindre sammenhængende lag eller bånd af grålig sort flint, der altid synes at følge kalkstenens lagdeling. Bryozoerne er karakteristiske med deres grenlignende kolonier, der ligger i en finkornet masse (matrix) af kalk. Bryozokolonierne er ofte fragmenterede Foto: Tove Stockmarr (2004).Klik her for at se et nærbillede af bryzokolonierne.bryozo-2.pdf

Betragter man kalkklinterne lidt på afstand, ser man tydeligt, at den mørke flint ikke ligger horisontalt. Flinten følger den oprindelige lagdeling i kalken og tydeliggør, at bryozokalken danner en række store sammenhængende banker.

Bankerne har en gennemsnitlig højde på 5 meter, medens afstanden mellem banketoppene er 60-70 meter. Overordnet set er bankerne asymmetriske i formen med en større tilsyneladende hældning på den sydøstlige flanke sammenlignet med bankernes nordvestlige flanker. De tykkeste lag findes på flankerne mod sydøst. Disse strukturer er en karakteristisk del af kalkformationen.

Bryozobankernes dannelse
Man har diskuteret bankernes dannelse meget længe, idet der har hersket usikkerhed om, hvorvidt bryozobankerne voksede på stedet, eller om de var opstået som resultat af strøm- og bølgebevægelser. Sidstnævnte skulle derfor betyde, at bankerne var opstået som en sammenskylning af bryozofragmenter på havbunden. Itubrækkede bryozoer er almindelige i klinterne mange steder. I dag mener man dog at bryozobankerne i Karlby – Sangstrup Klinter er såkaldte in situ dannelser, hvilket betyder, at de voksede på stedet. Fascinerende at tænke sig, at man kan gå hen til klinterne og røre ved en ”forstenet havbund”.

For at afgøre spørgsmålet, har især studier af bankernes struktur spillet en afgørende rolle. Den asymmetriske form tyder på at bryozokolonierne ikke har haft den samme adgang til føde. Bryozoer lever af mikroskopiske næringsstoffer i havvandet, såsom plankton. Produktionen er størst, hvor der er god omrøring i vandet. De største banketykkelser tolkes således at være opstået hvor bryozoerne havde rigelig adgang til føde. Her voksede bryozokolonierne hurtigst og bankernes vækst blev favoriseret. For at sådanne forhold kunne have været til stede, antager man, at en havstrøm har ført næringsrigt havvand ind over området fra sydøst mod nordvest. Herved opstod den udprægede asymmetri - som resultat af gode livsbetingelser, hvor strømhastigheden og dermed tilførsel af næring var størst.

Fossilerne
I begge klinter er det let at finde fossiler af de dyr, der levede i havet på samme tid som bryozobankerne. Det er således ikke ualmindeligt at finde små stilkdele af søliljer, koraller, kiselsvampe, armfødder (brachiopoder), muslinger eller søpindsvin. Af og til findes også hajtænder, hvilket dog hører til sjældenhederne.

Har man øjnene med sig, vil man opdage endnu et fossil. Det er pigge fra en særlig type søpindsvin, der kaldes Tylocidaris abildgaardi. Tylocidaris abildgaardi er ledefossil (typefossil) for Nedre Danien. Det danskklingende artsnavn abildgaardi er tildelt arten til ære for den geolog, der først beskrev den. Tidligere brugte man forekomsten af forskellige pigge fra Tylocidaris til inddeling af Danien i forskellige zoner. Nu anvendes specielt mikrofossiler som foraminiferer, coccolitter og dinoflagellater ved inddelingen af Danienet.

For en supplerende beskrivelse af fossilerne, klik her:karlbysangstrup-2.pdf

Hammelev Kalkbrud
Et par kilometer syd for Sangstrup Klint ligger det nu nedlagte Hammelev Kalkbrud, der med stor fordel kan besøges som supplement til klinterne. I kalkbruddet ser man blotninger i bryozokalkens øverste del og får tilmed et indblik i den overliggende slamkalk. Bemærk at der øverst i bryozokalken findes en gullig hærdningshorisont med gravegange. Her findes fossiler af østers og søpindsvin.

Nordvæggen i Hammelev Kalkbrud set fra øst mod vest. Et besøg i kalkbruddet supplerer på udmærket måde geologien i kystklinterne. Kig efter grænsen mellem bryozokalk og slamkalk. Grænsen er blottet i gravens vestlige del, hvor den ses 1,5 – 2 meter over en meget tydelig hærdnet horisont. Skiftet i kalksedimenterne er interessant, idet det definerer grænsen mellem Nedre og Mellem Danien. Foto: Tove Stockmarr (januar 2004).

Grænsen mellem bryozokalk og slamkalk er interessant, idet den definerer grænsen mellem Nedre og Mellem Danien. Hammelev Kalkbrud er et af de få steder i Danmark hvor det er muligt at iagttage denne. Den særlige type pig fra søpindsvinet Tylocidaris bruennichi kendes i dette område kun fra Hammelev Kalkbrud og angiver hermed, at aflejringen er af Mellem Danien alder.

Bredstrup Klint
Klinten ved Bredstrup umiddelbart syd for Fornæs Fyr består af kalksten og minder geologisk set om Hammelev Kalkbrud. Kalkstenen er aflejret i den øverste del af Mellem Danien og repræsenterer således de yngste aflejringer i det geologiske interesseområde. Kalkstenen ved Bredstrup Klint er litologisk interessant, idet den er betydeligt mere grovkornet end den tilsvarende i Hammelev Kalkbrud. Kalkstenen i Bredstrup Klint kan således med rette betegnes som en kalksandsten. I modsætning til de øvrige lokaliteter, er kalken fossilfattig. Klinten fremstår i dag helt græsklædt. Desuden vokser der flere små træer og buske på stedet.

Tilgængelighed
Det vil ofte være umuligt at passere næsset ved Karlby Klint, idet bølgerne ofte når helt op til klintens fod. Ligeledes er der flere vanskeligt passable fremspring ved Sangstrup Klint. Benyt derfor den lille p-plads helt ude ved kysten nord for Hjembæk, hvor der ligger et par fiskerhytter. Herfra kan både den sydøstlige del af Karlby Klint og dele af Sangstrup Klint besøges - specielt når der er lavvande.

Der er fine adgangsmuligheder i Hammelev Kalkbrud og ved Bredstrup Klint.

Værdi
Sangstrup - Karlby - Bredstrup Klinter samt Hammeev Kalkbrud er National Geologisk Interesseområde. Interesseområdet er en klassisk lokalitet og er af stor forsknings- og undervisningsmæssig betydning for studiet af lag fra Danien.

Hammelev Kalkgrav er truet af tiltagende skred, der dækker den interessante grænse mellem Nedre og Øvre Danien.

Bredstrup Klint er præget af naturlige skred, der skabes af de pågældende strøm- og bølgeforhold. Bredstrup Klint er i dag praktisk talt helt græsklædt.

Administrative forhold
Hammelev Kalkbrud er privat ejet. Der er offentlig adgang til hele det geologiske interesseområde. Et større område omkring Bredstrup Klint er fredet, i alt 85 ha. Fredningen omfatter kystnære arealer nord og syd for Fornæs Fyr. Området er beliggende i Nørre Djurs kommune og hører under Fussingø Statsskovdistrikt.

Litteratur

  • Nærværende beskrivelse er baseret på en feltbeskrivelse af Erling Fuglsang Nielsen (1984).
  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland. – Geografforlaget, pp. 51-56.
  • Pedersen, S. A. S. & K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljø- og Energiministeriet, 96p.
  • Thomsen, E. (1973): Biofacies undersøgelser ved Karlby Klint. – Dansk Geologisk Forening., Årsskrift for 1972., pp. 95-99
  • Thomsen, E. (1976): Depositional environment and development of Danian bryozoan biomicrite mouds, Karlby Klint, Denmark. - Sedimentology, vol. 23, pp. 485-509

Foldere, links, udstillinger, m.m.
Se desuden en beskrivelse af Karlby Klint på: www.naturnet.dk
På Grenå Naturskole kan man desuden se en spændende geologisk udstilling om Karlby og Sangstrup Klinter:
Grenå Naturskole
Lærkevej 1
8500 Grenå.
Tlf.: 86 32 07 08
www.grenaanaturskole.dk

Ordliste

Danien: Geologisk tidsafsnit. Udgør den tidligste del af Tertiærtiden (nu: Palæogen) dvs. tiden fra 60-65 millioner år siden. Danien opdeles i Nedre (ældst), Mellem og Øvre Danien (yngst). Benævnelsen ”Danien” blev i øvrigt introduceret i 1847 af den franske geolog Desor, der fandt, at fossiler fra forskellige danske og franske lokaliteter (Stevns Klint og Fakse Kalkbrud i DK) måtte repræsentere en hidtil ubeskrevet del af Jordens historie. Lokaliteter ved Stevns og Fakse blev udnævnt som typelokaliteter for den nye etage og blev opkaldt efter Danmark. Danienet har siden Desor ført en omtumlet tilværelse, idet man førhen antog, at aflejringerne tilhørte Kridttiden. Senere undersøgelser har dog endeligt placeret aflejringen i det ældste Palæogen (tidligere kaldet Tertiær).

Kvartærtiden: Geologisk tidsafsnit. Kvartærtiden er den yngste geologiske periode, der strækker sig over tidsrummet fra 2,5 millioner år siden til nu. Aflejringer fra Kvartærtiden kan omtales som kvartært materiale, hvorved der refereres til fx ler, sand, grus, morænesand og moræneler (tills) der er afsat i løbet af Kvartærtiden.

Palæogen: Geologisk tidsafsnit fra 24-65 millioner år siden. Omfatter Paleocæn, Eocæn og Oligocæn.

 
Til Natur og Miljø's forside