Interesseområdet omfatter et naturligt profil, dannet ved kildeerosion. Saltenprofilet ligger et par kilometer vest for Salten Langsø, syd for Silkeborg.
Saltenprofilet blev videnskabeligt beskrevet allerede i 1897 af geologen Axel Jessen. Siden har profilets aflejringer dannet grundlag for adskillige studier. De seneste undersøgelser er foretaget i 2005, hvor bl.a. lagenes alder og aflejringsmiljø er blevet revideret. Disse nye resultater viser, at Saltenprofilet er afsat i løbet af en ret kort tidsperiode, nærmere betegnet fra seneste Sen Oligocæn til tidligste Tidlig Miocæn. Det betyder, at den tilgængelige lagserie repræsenterer en alder på ca. 22 – 25 millioner år. Aflejringerne er overvejende afsat i et stort flodslettemiljø, der i perioder har været under marin påvirkning.
Værdi Saltenprofilet er udpeget som nationalt geologisk interesseområde og repræsenterer landets måske bedste eksempel på en aktiv kildeskrænt. Profilet indeholder desuden en informativ sekvens af glimmerholdigt ler, silt og sand af sen Sen Oligocæn og tidlig Tidlig Miocæn alder. Disse aflejringer er af betydelig forskningsmæssig interesse.
Saltenprofilet blev fredet i 1937. Man ønskede netop at bevare den helt særlige geologi, men vidste på dette tidspunkt ikke, hvor alvorlige konsekvenser en fredning ville få for netop det, man ønskede at frede. Fredningen betød, at profilet efterhånden groede til med buske og træer.
Selv om buskadset er blevet ryddet flere gange siden fredningen kom i stand, er Saltenprofilet nu atter truet af tilgroning. Træers og planters rødder stabiliserer skrænten, hvorfor den helt særlige erosionsform, som kilden afstedkommer, hæmmes og med tiden helt forhindres, hvis der ikke gribes ind. Fredningen blev imidlertid foretaget, fordi man ønskede at kildeerosionen skulle kunne udvikle sig ad naturlig vej.
Ønsker man imidlertid at bevare adgangen til profilet og dermed også forskningsmulighederne af lokalitetens aflejringer, vil det være hensigtsmæssigt at retablere et egentligt profil på lokaliteten. Men det betyder, at man griber ind i den naturlige kildeerosion. Det er således essentielt at der bliver foretaget en afvejning af de forskellige interesser.
I de senere år, har der desuden etableret sig en del gøgeurter ved foden af profilet. Gøgeurterne er fredede.
Tilgængelighed Der er gode adgangsmuligheder til profilet. Amtet har opsat informationstavler ved såvel p-plads som ved selve profilet.
På grund af den høje vegetation, er det kun muligt at overskue det i sin helhed fra Engetvedvej. Endvidere er aflejringerne præget af skred og der ses tiltagende bevoksning af lyng på profilet. De midterste og øvre dele af profilet lader sig dog relativt nemt iagttage.
Foldere, informationstavler, links, m.m. Der er opsat informationstavle ved p-pladsen. Skov- og Naturstyrelsen, Landsdelscenter Midtjylland har udgivet vandretursfolderen ”Velling Skovene Bryrup” der kan downloades på: www.sns.dk. Området ligger umiddelbart syd for Saltenprofilet.
En let tilgængelig geologisk beskrivelse kan desuden ses på www.naturnet.dk. Søg under ”Geologi” og ”Århus Amt”.
Se også en beskrivelse af de nærliggende interesseområder ved Salten Dalen, samt Vrads Sande.
Administrative forhold Der er offentlig adgang til stedet, der ligger umiddelbart syd for Pårup Skov. Profilet ligger i Salten Langsø Skovdistrikt, Them Kommune. Saltenprofilet er fredet, hvorfor det er forbudt at grave i det. Desuden vokser der et stort antal gøgeurter ved foden af profilet. Nyd dem og se dem. Og husk at også de, er fredede.
Litteratur
Baseret på en feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen 1985.
Dybkjær, K. & E. S. Rasmussen (2005). Salten Profilet – stratigrafi og aflejringsmiljø. – GEUS, Rapport 2005/6, 15p
Friis, H. (1995): Neogene aflejringer. I: O. B. Nielsen (red): Danmarks geologi fra Kridt til i dag. – Århus Geokompendier nr. 1., Geologisk Institut, Århus Universitet, pp115-127.
Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget, pp150-177.
Siden er sidst ændret den 17. juni 2005
Vil du have flere oplysninger på kortet?
Klik
på kortet, så får du mulighed for at vælge forskellige kort-temaer.
