Kystklint med glaciale flager af Ølst Ler, Røsnæs og Lillebælt Ler samt Søvind Mergel Det geologiske interesseområde omfatter en kystklint vest for Ørby på det sydlige Helgenæs. I den 500 meter lange kystklint kan man til tider se et profil der viser, at lagene er skudt op i en række næsten lodret stående skiver (flager). Flagerne opbygges af ler- og mergelaflejringer fra Palæogen i form af Ølst Ler, Røsnæs Ler, Lillebælt Ler og Søvind Mergel.
Det geologiske interesseområde er beliggende vest for Ørby ud mod Århus Bugt på det sydlige Helgenæs. En lille vej/sti fører fra Ørby ud til klinten i vest. Vejen går gennem et sommerhusområde og er kun egnet til færdsel til fods.
Profilet var tidligere godt blottet, men i dag har udskridninger og tiltagende bevoksning mere eller mindre udslettet profilerne. De bedste observationer kan til tider gøres i selve kystzonen når der er lavvande. Blotningsgraden er dog også her varierende.
Nord for selve Ørby Klint er der til tider gode profiler, der viser ikke mindre end tre tills (moræner) der formodentligt repræsenterer tre sene isfremstød i Weichsel.
Geologisk beskrivelse Det første umiddelbare indtryk man får fra klinten ved Ørby er, at det hele virker noget rodet og sammenskredet. Men af og til kan man, når man besøger klinten ved lavvande, gøre gode observationer af den geologiske opbygning i selve strandplanet, såfremt dette ikke er dækket af sand. Her er det muligt at se et tilnærmelsesvis horisontalt snit i de næsten lodrette flager, der omfatter aflejringer fra hele den eocæne serie.
På Helgenæs udgøres aflejringerne fra Eocæn overvejende af såkaldt plastisk ler og mergel. Aflejringerne er oprindeligt afsat i et hav for mellem 35 og 55 millioner år siden hvorefter de blev begravet af yngre lag. I dag optræder aflejringerne i klinten udelukkende som flager. At de optræder som flager betyder, at de er løsrevet fra deres oprindelige og dybere placering. Leret er karakteristisk ved at indeholde mange vulkanske askelag der kan korreleres med tilsvarende lag i Limfjordsegnen. Tilstedeværelsen af vulkansk aske skyldes en omfattende vulkanisme, der fandt sted i forbindelse med åbningen af Nordatlanten.
Der eksisterer imidlertid to væsentlige forskelle på forekomsten af askelag i Limfjordsområdet og på Helgenæs. For det første er de vulkanske askelag væsentligt tyndere på Helgenæs. For det andet optræder de uden indslag af molèr. (Molèr er en meget lys og porøs bjergart der næsten udelukkende består af mikroskopiske skeletter af kiselalger (diatoméer)).
Detaljerede studier af aflejringerne ved Ørby Klint i midten af 1900-tallet viste, at der findes ca. 160 askelag på lokaliteten. Hvert askelag svarer til et vulkanudbrud.
Det plastiske ler i klinten ved Ørby er normalt gråligt, men kan være farvet gult, rustfarvet eller sort af forskellige kemiske udfældninger. Ofte erkendes en intern lagdeling i leret, der viser, at nogle af lagene er hærdnede. Stedvis er leret særlig porøst, hvilket har givet anledning til, at man omtaler leret som ”molèr-lignende”. Askelagene er normalt mørkt grålige eller sorte, men kan ved forvitring blive lysere. Det betyder, at det kan være svært at skelne dem fra lerlagene, men askelagenes større kornstørrelse (silt- og sandfraktion) er normalt et brugbart kendetegn til at skelne dem fra de fede lertyper, der er ekstremt finkornede.
Profilet Det plastiske ler, der optræder i klinten tilhører som nævnt i indledningen Ølst Formationen, Røsnæs Ler Formationen og Lillebælt Ler Formationen. Afhængigt af blotningsgraden er det således muligt, at iagttage alle lertyper fra den eocæne serie inden for ganske kort afstand.
Det ældste ler tilhører Ølst Formationen. Det er en mørk grå til olivensort lertype, der er let sandet, kalkfri og tydelig lagdelt. Enkelte partier er hærdnede ved kalkudfældning, andre ved forkisling. Leret indeholder askelag af forskellig tykkelse.
Efter Ølst Formationen følger Røsnæs Ler. Røsnæs Ler er en meget fed, kalkholdig ler med dominerende rødbrune og gulbrune farver. Røsnæs Ler indeholder lermineralet glauconit, der er kendetegnende for aflejring i havet. I Røsnæs Leret ses mange tynde, grønne lag, der består af omdannet vulkansk aske.
Lillebælt Ler er en meget finkornet og særdeles fed lerbjergart, der i fugtig tilstand næsten kan minde om chokolade. Leret er overvejende kalkfrit og gråligt grønt, men rødlige og hvide partier optræder i leret.
Den yngste aflejring er Søvind Mergel, der er en næsten hvid mergel med enkelte mørkere lag. Ordet mergel betegner i øvrigt en lerbjergart, der indeholder mindst 60% kalk. I Søvind Merglen optræder der ingen askelag, hvoraf man kan slutte, at vulkanismen på det tidspunkt, hvor merglen blev aflejret, var ophørt eller aftaget så meget, at der ikke blev spyet aske højt nok op i atmosfæren, så det kunne falde ned over Danmark.
Se også beskrivelser af de nærliggende interesseområder Helgenæs og Lushage.
Tilgængelighed Ørby Klint var i 2004 præget af store udskridninger, der gjorde geologiske observationer vanskelige. Endvidere er klinten græsbevokset over lange strækninger.
Værdi Ørby Klint er National Geologisk Interesseområde. Lokaliteten har dermed stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi på grund af forekomsten af ler og mergel fra henholdsvis Ølst, Røsnæs, Lillebælt og Søvind Formationerne. Herved er hele den eocæne serie repræsenteret. I tilgift er det muligt, at iagttage illustrative forkastningsstrukturer.
Skredfænomenerne og ikke mindst sommerhusbebyggelsen har endvidere stor pædagogisk værdi til undervisningsformål. Der findes ingen tilsvarende lokaliteter på det sydlige Djursland, der kan belyse lignende geologiske dannelsesforhold.
Administrative forhold Ørby Klint administreres af Ebeltoft Kommune og Fussingø Statsskovdistrikt. Et 20 hektar stort område er fredet langs klinten.
Litteratur
Baseret på en feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1986).
Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget.
Houmark-Nielsen, M. (2003): Signature and timing of the Kattegat Ice Stream: onset of the Last Glacial Maximum sequence at the southwestern margin of the Scandinavian Ice Sheet. – Boreas, vol. 32, pp. 227-241.
Pedersen, S. A. S. & k. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologisk Undersøgelse.
Ordliste
Palæogen: Geologisk tidsafsnit fra 24-65 millioner år siden. Omfatter Paleocæn, Eocæn og Oligocæn.
Siden er sidst ændret den 17. juni 2005
Vil du have flere oplysninger på kortet?
Klik
på kortet, så får du mulighed for at vælge forskellige kort-temaer.
