Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Ølst og Hinge Lergrave

Profiler i Paleocæne, Eocæne og Oligocæne leraflejringer

Det geologiske interesseområde omfatter lergravene ved Ølst og Hinge. Lergravene udgør to meget store aktive graveområder med adskillige gamle og nye profiler. Interesseområdets beliggenhed fremgår af kortet.

Klik for at bne dynamisk kortvindue

Det geologiske interesseområde er indrammet. Lokaliteterne ligger ca. 10 kilometer syd for Randers. Begge grave er i privat eje, hvorfor adgang dertil kræver tilladelse fra ejer. Lergravene ligger på Ølst Bakker, der dannelsesmæssigt hører sammen med Lysnet Bakken.

I Ølst og Hinge Lergrave findes en eksemplarisk lagserie indeholdende aflejringer fra en meget stor del af den Palæogene periode.

Geologisk beskrivelse
Lergravene ved Ølst og Hinge ligger på Ølst Bakker der dannelsesmæssigt kan kædes sammen med bakkekomplekset ved Lysnet. For en udredning af disse forhold henvises derfor til beskrivelsen af Lysnet Bakken.

Geologisk set er aflejringerne i de to lergrave identiske, men begge områder er forstyrret af gletscheraktivitet hvilket betyder, at profilerne visuelt kan tage sig meget forskellige ud.

Ølst og Hinge Lergrave er i privat eje, hvorfor der kræves adgangstilladelse.

Lergraven ved Hinge, set mod vest. I baggrunden ses produktionsvirksomheden. Til højre ses det meget lange transportbånd der fragter leret ind til videre forarbejdning på fabrikken. Til venstre ses et profil i Lillebælt Ler, der antageligt overlejres af næsten sort ler fra Viborg Formationen. Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

Lergravene afspejler tilsammen en næsten komplet lagserie igennem den Palæogene periode. Lagserien indledes med Holmehus Formationen, der er områdets ældste, medens den yngste formation på lokaliteten er repræsenteret ved Vejle Fjord Formationen. Det betyder, at Ølst og Hinge tilsammen repræsenterer en geologiske udvikling svarende til tidsrummet fra godt 57 millioner år til 25 millioner år siden. Aflejringerne afspejler over tid en række tydelige ændringer i litologien der skyldes, at aflejringsforholdene har ændret sig markant i løbet af perioden. Aflejringerne udviser især afvigende lerindhold, ligesom lokaliteternes nedre formationer indeholder tydelige vulkanske askelag. Sådanne forekommer ikke i de øvre formationer.

Tilstedeværelsen af vulkanske askelag vidner om en geologisk turbulent periode i det Nordatlantiske område. I begyndelsen af Eocæn blev der dannet en stor sprække i havbunden mellem Grønland, Norge og Storbritannien, der gav ophav til en omfattende vulkanisme. For omkring 55 millioner år siden tiltog vulkanismen, og kontinenterne på hver side af sprækken begyndte at fjerne sig fra hinanden. Vulkanismen var så kraftig, at lavaen dannede oversøiske vulkaner, der spyede aske langt op i atmosfæren. Dette var samtidig begyndelsen til dannelsen af Island og Færøerne.

Asken fra disse mange vulkanudbrud kan i dag findes mange steder i det danske område, hvoraf Limfjordsområdet vel er det mest betydningsfulde. Her findes asken i moler. I alt har man kunnet erkende 179 laskeag i moleret og hvert lag, repræsenterer et vulkanudbrud

De Palæogene aflejringer er alle stærkt forstyrret af gletschere, der deformerede underlaget i løbet af istiden. Som tilfældet er med den nærliggende Lysnet Bakke, antages Ølst Bakker således at udgøre en del af et erosionslandskab, der er dannet af gletschere der er ældre end den sidste istid, Weichsel istiden.

Hinge Lergrav fotograferet mod sydvest ved transportbåndets begyndelse i februar 2004. Profilet indeholder Lillebælt Ler, der antageligt overlejres af næsten sort ler fra Viborg Formationen. Foto: Tove Stockmarr.

Tilgængeligheden af de forskellige aflejringer og strukturer på lokaliteterne varierer stærkt efter graveaktiviteternes placering, hvorfor det ikke er muligt, at relatere en beskrivelse af stedet til et egentligt profil. Aflejringernes rækkefølge er dog identisk på de to lokaliteter, ligesom de altid kan genfindes forskellige steder. Vejle Fjord Formationen ses imidlertid overalt i lergraven ved Ølst.

Palæogene aflejringer ved Ølst og Hinge
I det følgende beskrives lokaliteternes forskellige aflejringer, der tilsammen repræsenterer henholdsvis: Holmehus Formationen, Ølst Formationen, Røsnæs Ler Formationen, Lillebælt Ler Formationen, Søvind Mergel, Viborg Formationen og Vejle Fjord Formationen.

Holmehus Ler
De ældste lag der er synlige på lokaliteterne tilhører Holmehus Formationen. Holmehus Ler er repræsenteret ved en få meter tyk, kalkfattig og meget fed leraflejring. Farven kan variere over grønlige til grålige nuancer. Aflejringen er kun svagt lagdelt, hvilket antageligt skyldes, at den er gennemgravet af forskellige organismer. Der er således fundet mange gravegange i aflejringen af typerne Zoophycos og Chondrites. Leret er fattigt på makrofossiler, hvorimod det indeholder mange mikrofossiler. Stedvis findes der 10-20 centimeter store konkretioner af lerjernsten og fosforit. Holmehus Leret indeholder desuden meget store mængder af lermineralet smectit.

Leret er aflejret i et relativt lavvandet hav, med en gennemsnitlig havdybde på omkring 200 meter, måske mere. Tilstedeværelsen af de mange gravegange vidner om iltrige bundforhold i det daværende hav. Holmehus Ler Formationen er dannet i løbet af en geologisk set kort periode på knapt et par millioner år.

I nedenstående skema vises et udsnit af den geologiske tidsskala.

Skema der viser de forskellige aflejringer ved Ølst og Hinge.

Ølst Formationen
Grænsen mellem Holmehus Ler og Ølst Formationen kendes ved tilstedeværelsen af et godt 5 centimeter tykt lag af ler med glauconit. Grænsen angiver et længerevarende stop i aflejringen af ler, idet der på lokaliteten mangler lag der tidsmæssigt afspejler aflejringsforløbet mellem Holmehus Ler og Ølst Ler.

Ølst Formationen er en knapt 30 meter tyk leraflejring. Leret er olivengråt, let sandet, kalkfrit og indeholder lag af vulkansk aske. Askelagene er ofte udviklet sådan, at de groveste partikler findes i bunden af laget. Enkelte askelag kan være svagt forkislede eller hærdnede med carbonat. Der er markant flere askelag i den øvre del af Ølst Formationen sammenlignet med den nedre. Ligeledes fremtræder den nedre del fint lamineret, mens de øvre 5 meter af enheden veksler med både laminerede og gennemgravede partier.

Under aflejringen af Ølst Ler skiftede aflejringsmiljøet, hvilket afspejles af enhedens meget fint laminerede lagfølge i bunden. Denne del af Ølst Leret er således afsat under mere iltfattige betingelser, medens toppen af enheden viser, at iltforholdene svingede fra iltfattige til iltrige situationer. Dette ses ved vekslende lag af fint laminerede og gennemgravede lag.

Ølst Formationen er tidsmæssigt samhørende med Fur Formationen der fortrinsvis kendes fra Limfjordsområdet og tilhører dermed den ældste del af den Eocæne Serie. Ølst Leret forekommer i meget store dele af Danmark.

Røsnæs Ler Formationen
Ølst Formationen afgrænses opadtil af Røsnæs Ler Formationen. Igen er grænsen mellem de to formationer meget markant, idet de to enheder litologisk er meget forskellige. Grænsen markerer et midlertidigt stop i aflejringsforløbet (hiatus).

Lige over grænsen optræder der et meget glauconitholdigt lag. Desuden forsvinder de mange gravegange af typen Zoophycos, som karakteriserede den øvre del af Ølst Formationen. Visuelt er grænsen meget iøjnefaldende, idet farven skifter fra grå (Ølst Ler) til grøn og rød (Røsnæs Ler).

Røsnæs Leret er en kalkholdig og særdeles finkornet lerbjergart, der indeholder lag af vulkansk aske. Den optræder med overvejende rødbrune og gulbrune farver. Stedvis ses også irgrønne toner, der optræder som velafgrænsede lag. Disse farver opstår når askelagene forvitrer. Flere niveauer i formationen indeholder mange sporfossiler (gravegange) der viser, at niveauet er stærkt bioturberet. Den røde farve skyldes et højt indhold af jernforbindelser. På lokaliteten er Røsnæs Formationen godt 3 meter tyk men boringer fra Nordsøen viser, at det kan opnå tykkelser på over 100 meter.

Røsnæs Lerets karakteristiske røde farve, den finkornede sammensætning samt de mange sporfossiler peger på, at leret blev aflejret i et hav, der havde iltrige bundforhold. På baggrund af en detaljeret undersøgelse af lerets mikrofossiler antages det, at leret er afsat langt fra fastlandet svarende til en havdybde på mellem 600 meter og 1000 meter.

Lillebælt Ler Formationen
I modsætning til Røsnæs Lerets lille tykkelse ved Ølst og Hinge, er der målt tykkelser af det overliggende Lillebælt Ler på næsten 40 meter. Lillebælt Leret er en grålig grøn, kalkfattig og ekstremt finkornet lerbjergart, der i naturfugtig tilstand føles som smeltet chokolade når den tages op i hånden.

Lillebælt Ler har en karakteristisk ”spraglet” farve. Den irgrønne farve skyldes forvitring af askelag. I naturfugtig tilstand føles Lillebælt Ler nærmest som smeltet chokolade. Leret indeholder forholdsvis meget af lermineralet smectit. Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

De nederste godt 15 meter af formationen er kalkfattig hvor irgrønne og rødbrune lag veksler, hvilket giver enheden et særdeles spraglet udseende. Disse farvevariationer er så karakteristiske, at de anvendes til ledehorisonter. En rød og meget markant horisont har derfor fået navnet ”Dannebrog”. I denne del er der desuden langt færre sporfossiler sammenlignet med det underliggende Røsnæs Ler. Enkelte meget tynde askelag findes i den nedre del af Lillebælt Ler Formationen.

I de øverste 25 meter af formationen afløses det spraglende udseende af en mere afdæmpet mørk grønlig grå farve. En del konkretionslag forekommer især i de øvre dele af formationen. Konkretionerne består af lerjernsten og siderit, men andre konkretioner, såsom pyrit- (svovlkis) og tungspatkonkretioner forekommer. Øverst i Lillebælt Formationen danner vekslende ler- og mergellag overgangen til det overliggende Søvind Mergel, der tilhører Søvind Mergel Formationen.

Til forskel fra de foregående aflejringer kendes en del makrofossiler fra Lillebælt Leret. Dyrene har fortrinsvis levet på havbunden. Der er således fundet søliljer, søstjerner, snegle, muslinger og krabber i leret samt arter af benfisk og bruskfisk (hajer).

Lillebælt Lerets litologi viser, at bundforholdende i det daværende hav generelt har været langt mere iltfattige sammenlignet med den foregående periode hvor Røsnæs Leret blev aflejret. Dog viser de øvre dele af formationen at perioder med mere iltrige forhold optrådte kortvarigt. Tilstedeværelsen af de få askelag indikerer, at vulkanismen i Nordatlanten var aftaget meget på det tidspunkt hvor leret blev dannet.

Søvind Mergel Formationen
Over Lillebælt Leret følger en lys grå til hvid, fed mergel af op til 4 meters tykkelse. Mergelen indeholder stedvis så meget kalk i den øverste del at den næsten kan minde om kridt. Tilstedeværelsen af disse store mængder kalk skyldes, at merglen indeholder særdeles mange kalkskallede mikrofossiler. Søvind Mergel Formationen fremstår ret massiv og viser ingen lagdeling, idet den er stærkt bioturberet.

Aflejringen af Søvind Mergelen markerer et klart skifte i Nordsøens aflejringshistorie og afslutter samtidig det eocæne tidsafsnit. Overgangen til de Oligocæne formationer er overalt markeret ved en vældig hiatus. Da Søvind Mergel Formationen blev dannet, skete det stadig under ret store havdybder og den gennemgribende bioturbation vidner om iltrige aflejringsbetingelser. Aflejringerne fra de efterfølgende tidsafsnit viser et markant litologisk skift, der beretter om ganske andre aflejringsbetingelser i Nordsøen.

Viborg Formationen
Viborg Formationen indledes med et blot ét meter tykt gråligt grønt kalkholdigt lerlag der indeholder meget glauconit og en del glimmer og fossiler, såsom fx. koraller. Laget indeholder et betydeligt indslag af silt, og fint sand optræder i tynde laminæ. Laget betegnes Grundfør Ler og udgør den ældste del af Viborg Formationen.

Viborg Formationen domineres af en mere end 20 meter tyk, mørk grålig, ret fed ler der indeholder glimmer. Den udgør toppen af den Palæogene lagserie i Ølst og Hinge. Glimmerindholdet stammer fra det skandinaviske grundfjelds gnejser og granitter og vidner om, at området igen var udsat for erosion, efter at det i lange tider havde været dækket af et beskyttende sedimentdække.

Vejle Fjord Formationen
Aflejringerne fra Vejle Fjord Formationen adskiller sig fra de øvrige Palæogene aflejringer, idet den fortrinsvis består af glimmerrigt ler , silt og sand. Formationen indeholder hyppigt glauconit, hvilket indikerer at den har en marin oprindelse. Fossiler i form af muslinger og snegle ses ofte. Vejle Fjord Formationen er kun repræsenteret i lergraven ved Ølst.

Tilgængelighed
Lergravene kan kun besøges efter forudgående aftale. Ved besøg bør man være opmærksom på vejrforhold op til 14 dage forinden, idet særligt Lillebælt leret bliver blødt som smør og derved nærmest ufremkommeligt efter længere perioder med regn. I dag kan man ved Ølst og Hinge primært iagttage Røsnæs Ler og Lillebælt Ler formationerne. Mindre partier af Holmehus ler, Ølst, Søvind Mergel og Viborg Ler forekommer.

Værdi
Lergraven i Ølst er udpeget som typelokalitet for Ølst Formationen. Profilerne i Ølst og Hinge Lergrave har stor forskningsmæssig værdi, idet næsten hele den Palæogene tidsperiode er blottet. Desuden indeholder lagserien unikke istektoniske forstyrrelser. Ølst og Hinge lergrave er desuden National Geologisk Interesseområde.

Administrative forhold
Lokaliteten er i privat eje.

Litteratur

  • Baseret på feltbeskrivelse af Erling Fuglsang Nielsen (1985).
  • Geologisk Set - Det mellemste Jylland - Geografforlaget, pp. 92-96.
  • Heilmann-Clausen, C. & O. B. Nielsen & F. Gersner (1985): Lithostratigraphy and depositional environments in the Upper Paleocene and Eocene of Denmark. - Bull. Geol. Soc. Denmark, Vol 33, pp. 287-323.
  • Nielsen, O. B. (red) (1995): Danmarks Geologi fra Kridt til i dag. - Århus Geokompendier nr. 1. Geologisk Institut, Århus Universitet, pp. 69-104.


Ordliste

  • Palæogen: Geologisk tidsafsnit fra 24-65 millioner år siden. Omfatter Paleocæn, Eocæn og Oligocæn.
 
Til Natur og Miljø's forside