Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Nordby Bakker

Istidslandskab med aktive kystklinter

Nordby Bakker er et markant randmorænelandskab dannet under Weichsel Istidens sidste nedisninger. Det geologiske interesseområde omfatter de vestlige dele af Nordsamsøs bakkelandskab. Kystlinien består af en ca. 6 kilometer lang klintstrækning fra Asmindør Hage i syd til Issehoved i nord der er gennemskåret af en række dale, der på Samsø hyppigt kaldes ”skår”. Klintens lagfølger og strukturer giver værdifulde oplysninger, der på pædagogisk vis illustrerer en sammenhæng med landskabets opbygning.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Udsnit af kort der viser interesseområdets beliggenhed (indrammet). Store dele af området er fredet. Der er offentlig adgang til Statens arealer. Desuden findes mange nedgange til den smalle strand mod vest, hvorfra klinternes opbygning kan iagttages.

Klik her for at se kort

Nordby Bakker er et storbakket landskab, selv om det i højden ikke overstiger 50 meter. Landskabet er sammensat af et ældre bakkestrøg dannet under Nordøstfremstødets (NØ-fremstødet) afsmeltning for ca. 19.000 år siden, der senere blev omformet og overpræget af gletschere og disses afsmeltning under den Ungbaltiske nedisning.

I den 6 kilometer lange og op til 20-25 meter høje kystklint er der beskrevet fire till-aflejringer der til sammen repræsenterer tre gletscherfremstød i Weichsel. Till-aflejringerne repræsenterer Norske fremstødet, NØ-fremstødet og det Ungbaltiske fremstød.

Udsnit af den geologiske tidsskala. Interesseområdets alder og placering i det kvartære system er fremhævet.

Geologisk beskrivelse
Nordsamsøs landskab præges af en række bakker, der kan inddeles i to grupper relateret til dannelseshistorien. Bakkernes orienteringer udviser to tydelige retninger, vinkelret på hinanden. Den ene gruppe er orienteret nordvest-sydøst (NV-SØ) mens den anden ligger vinkelret herpå med retningen nordøst-sydvest (NØ-SV).

Bakkeretningerne tilhører to forskellige isfremstød i Weichsel: Ét tidligt fra NØ der pressede bakkerne op i de NV-SØ-gående rygge, og ét efterfølgende fra SØ, der formede de NØ-SV-gående rygge.

Bakkelandskabet gennemskæres af dybe dale hvoraf den mest markante er den ca. 3 kilometer Langdal, der kan følges vest for Nordby til Vandstedet ca. 5 kilometer syd for Issehoved. Dalen er anlagt i forbindelse med det Ungbaltiske isfremstød. Den sydlige del af Langdal er beskrevet som en tunneldal formet af et smeltevandsløb under isen. Tunneldalen havde sit udløb ved tærsklen midt i Langdalen hvilket svarer til området umiddelbart øst for Ballebjerg i dag. Den nordlige del af Langdal er udformet som en smeltevandsdal foran isen.

Landskabet præges desuden af adskillige, mindre erosionsdale langs Samsøs vestlige kyst. Disse gennemskærer fortrinsvis det kystnære bakkelandskab og er formodentligt dannet i Senglacialtiden. De lavtliggende områder på Samsøs østkyst opbygges af marine aflejringer fra Stenalderhavets tid.

Nordby_Bakker.pdf

Møgelskår. Møgelskår er et eksempel på en af de mange erosionsdale der gennemskærer Samsøs kyststrækning fra Asmindør Hage i syd til Issehoved i nord. Dalene er relativt korte og er antageligt opstået i Senglacialtiden. Foto: Tove Stockmarr (maj 2002).

Et 6 kilometer langt klintprofil
Strækningen fra Asmindør Hage til Issehoved opbygges af en aktiv klint. Kystklinten er generelt velblottet med større tilgroede strækninger imellem. Profilet opbygges udelukkende af istidsaflejringer i form af tills og smeltevandsaflejringer der fremstår stærkt forstyrret over lange strækninger. Tidligere opmålinger fra klinten umiddelbart nord for Vandstedet danner basis for følgende geologiske tolkning (se nedenstående skitse over lagrækkefølgen):

De ældste lag udgøres af en ca. 3 meter tyk, leret og grå till der er relativt kalkfattig. Tillen er tolket, som værende afsat af en gletscher der kom fra nord (Norske fremstød). Tillen ses stedvis i profilets nedre dele hvor den står i direkte kontakt med en op til 10 meter tyk smeltevandsaflejring der opbygges af silt, sand og grus. Begge enheder er stærkt forstyrrede. De nedre dele af smeltevandsaflejringen er afsat under bortsmeltningen af den norske is, idet strukturer i aflejringer viser et afstrømningsmønster mod syd. De øvre dele af smeltevandsaflejringen opbygges af grovkornet grus, der er aflejret foran den senere gletscher der skred ind over området fra nordøst. Denne gletscher, også kaldet NØ-isen dækkede hele Samsø for ca. 22.000 – 20.000 år siden, før den nåede frem til den såkaldte Hovedopholdslinie i Jylland, der kan følges fra Bovbjerg i vest til Viborg i øst, hvor den slår et skarpt knæk mod syd til den dansk-tyske grænse. Den tykke smeltevandsaflejring er således antageligt afsat på samme tidspunkt som Tebbestrup Formationen ved Vorup. For en nærmere beskrivelse af denne, henvises til Tebbestrup Formationen ved Vorup.

Sammensat og stærkt forenklet lagsøjle der viser kystprofilets vigtigste enhede. Profilet opbygges af fire tills, der repræsenterer Norskefremstødet og Nordøstfremstødet i Weichsel. Øverst overlejres sekvensen af en till fra det Ungbaltiske Fremstød. Stærkt forenklet efter Houmark-Nielsen (1987).

NØ-isen er repræsenteret ved to brune, lerede og stenholdige tills af henholdsvis 1 meter og 4 meters tykkelse. De mellemlejres af en op til 4 meter tyk smeltevandsaflejring. Den øverste till overlejres af en godt 2 meter tyk grus- og sandaflejring, der er afsat under isens bortsmeltning fra området. Alle de hidtil beskrevne aflejringer er deformerede (forstyrrede) af istryk fra NØ-lig retning. NØ-isen har således påvirket Samsø hele tre gange i Weichsel. Sidste gang, dog uden at efterlade en till-aflejring.

Øverst i klintprofilet ses hist og her en mindre mægtig brunlig till-aflejring af op til 2 meters tykkelse. Aflejringen er afsat af den Ungbaltiske is, der skred ind over den østligste del af Danmark i den seneste del af Weichsel Istiden. Under afsmeltningen af denne is trængte et genfremstød hen over Samsø igen hvor isens rand for en stund stod langs øens nordside.

Klintparti ved Vandstedet. Klinten opbygges af en ret mægtig, brunlig, leret og stenet till afsat af NØ-fremstødet i Weichsel Istiden. Foto: Bjarne Manstrup, Samsø Naturskole.

Klinten ved Møgelskår er helt græsklædt. Bemærk at skrænten er furet på langs, som om man havde forsøgt at grave trappetrin i den. Fænomenet er opstået ved en kombination af frost og tø, hvorved jorden lige så stille begynder at glide nedad. Processen forstærkes når kreaturer eller får går på skrænten. Foto: Bjarne Manstrup, Samsø Naturskole.

Tilgængelighed
Der er offentlig adgang til hele området, der ejes af såvel staten som private. En klar skillelinie i ejerskabet ses ikke umiddelbart i landskabet. Der er afmærket vandreruter fra Møgelskår i syd, der fører helt til Issehoved på øens nordspids. Følg den grønne, røde, gule eller blå tur eller gå hele strækningen langs stranden.

Kystklinterne er generelt velblottede med større tilgroede strækninger imellem.

Værdi
Nordby Bakker er National Geologisk Interesseområde. Området har stor geologisk interesse på grund af den tætte sammenhæng mellem landskabsformer og klintprofilernes strukturelle opbygning.

Administrative forhold
Nordby Bakker ligger i Samsø Kommune og administreres af Silkeborg Statsskovdisktrikt. Der er offentlig adgang til hele området, der ejes af såvel Staten som private.

Foldere, udstillinger, links, m.m.
Der er opsat små informationstavler flere steder i landskabet. Endvidere findes et udsigtstårn ved ”Ballebjerg”, der er Samsø’s højeste punkt.

”Nordby Bakker, Samsø”. Folderen er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Århus Amt. Folderen kan downloades på: www.sns.dk.

Se desuden kortfattet beskrivelse af Nordby Bakker på: www.naturnet.dk under Århus Amt.

Se desuden Samsø Naturskole. I naturskolens forlokale er der indrettet en lille udstilling der ved hjælp af landskabsmodel, dioramaer, plancher og montrer informerer om fjordens plante- og dyreliv, samt kulturspor i de nærmeste omgivelser. Naturskolen afholder desuden offentlige naturvandringer og arrangerer ”åbent hus dage” i sommermånederne. Se program på www.nm.aaa.dk/samsonaturskole eller besøg naturskolen på adressen:

Samsø Naturskole
Langørevej 12
8305 Samsø
Tlf.: 86 59 64 54

Litteratur

  • Baseret på feltbeskrivelse af Michael Houmark-Nielsen (1984).
  • Geologisk Set - Det mellemste Jylland (1994). - Geografforlaget.
  • Houmark-Nielsen, M. (1987):  Pleistocene stratigraphy and glacial history of the central part of Denmark. - Bull. Geol. Soc., Denmark, Vol. 36, 189p


 
Til Natur og Miljø's forside