Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Molslandet

Glacial landskabsserie

Molslandet betegner her et geologisk set sammenhængende landskab på Djursland, der omfatter Mols Bjerge, Helgenæs, Ebeltoft halvøen og dele af Tirstrup hedeslette. Hele dette område er udpeget som et større geologisk interesseområde, hvor stadier i områdets geologiske udvikling afspejles på underlokaliteterne: Jernhatten – Rugård Klint, Basballe, Ørby Klint, Lushage, Hestehaven, Tirstrup Hedeslette og Mols Hoved. Disse underlokaliteter består af kystklinter og råstofgrave. Lokaliteten i Hestehaven udgøres dog af et jordbundsprofil. Flere steder er der desuden foretaget kortfattede beskrivelser af områdets kystlandskaber, der viser områdets udvikling efter sidste istid.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Kortet viser beliggenheden af kystlokaliteterne Jernhatten - Rugård Klint,Basballe Mergelgrav, Ørby Klint, Lushage. jordbundsprofilet i Hestehaven, Glatved Kalkgrav på Tirstrup Hedeslette samt kystlokaliteten ved Mols Hoved. Der er udarbejdet er detaljeret beskrivelse af de enkelte underlokaliteter.

Tilsammen afspejler lokaliteterne en komplet glacial landskabsserie dannet i tilknytning til det Østjyske isfremstød sent i sidste istid. Dette isfremstød dannede især på Djursland et markant randmorænekompleks, der betegnes den Østjyske Israndslinie (førhen: den Harderske Israndslinie). Under afsmeltningen af isen, skete der en række genfremstød, der dannede nye markante randmoræner. Genfremstødene overskred dog på intet tidspunkt den Østjyske Israndslinie.

Kort med angivelse af Djurslands vigtigste israndslinier. Den røde streg angiver forløbet af den Østjyske Israndslinie. Tilsvarende markering omkring Samsø angiver et senere fremstød. Blå pile angiver isens bevægelsesretning. Fra Geologisk Set – Det mellemste Jylland.

Denne fil skal ses som en indledning til de egentlige beskrivelser af amtets geologiske interesseområder under overskriften ”Molslandet”.

Geologisk beskrivelse
Djurslands landskaber er særdeles varierede og viser efter danske forhold en serie storstilede terrænformer. Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret og alle kan indpasses i forskellige dannelsesmiljøer, der viser landskabets opståen og udvikling under den seneste del af sidste istid. Landskabstyperne opbygges af forskellige elementer, der afspejler de dannelsesprocesser der gjorde sig gældende under, over, foran og ved randen af den gletscheris der skred ind over det østlige Danmark for mellem godt 15.500 og 18.000 år siden. Isen kom fra det baltiske område, og betegnes overordnet som den Ung Baltiske nedisning.

Djursland er desuden rigt repræsenteret på landskabselementer fra tiden efter istiden, hvor afsmeltningen af ismasserne over Skandinavien bevirkede, at det generelle havniveau steg adskillige meter. I en periode blev Djursland så at sige skåret midt over af en fjord, der strakte sig fra øst mod vest ind gennem Kolindsund og helt op til Randers Fjord.

Den glaciale landsskabsserie
Da det Ungbaltiske fremstød gik i stå ved den Østjyske Israndslinie, skabte den en række karakteristiske landskabstyper der tilsammen udgør en ”glacial landskabsserie”. Den glaciale landskabsserie er den generaliserende følge af landskabstyper i retningen ud mod isranden, i tilfældet Molslandet vil det sige fra syd mod nord. Landskabsserien beskriver udelukkende områdets overordnede opbygning, idet der i mindre skala forekommer variationer og afvigelser fra modellen.

En glacial landskabsserie består ideelt set af en smeltevandsslette, en randmoræne og et tungebækken (en lavning) som vist på nedenstående skitse. Smeltevandssletten er dannet af det vand, der strømmede ud fra gletscheren og aflejrede materialer i form af grus, sand og ler. Det er karakteristisk, at smeltevandssletten hælder væk fra den bagvedliggende randmoræne. Den bueformede randmoræne angiver isens udbredelse. Bag randmorænen ses tungebækkenet, der er en enorm lavning, hvorfra isen har hentet det materiale som indgår i randmorænen, eller som smeltevandet fragtede videre ud på sletten foran. I tungebækkenet har isen ofte efterladt et bundmorænelandskab eller et dødislandskab. Ofte rummer tungebækkenet centralt en sø.

Skitse der viser en ideel opbygning af en glacial landskabsserie bestående af 1): en smeltevandsslette der er dannet foran isen, 2): en bueformet randmoræne og 3): et tungebækken (lavning) hvorfra isen har hentet det materiale, som indgår i randmorænen, eller som smeltevandet fragtede videre ud på sletten foran. I tungebækkenet har isen efterladt et bundmorænelandskab eller et dødislandskab. Frit efter Krüger (1989).

De fleste landskaber er dog mere komplicerede. Det skyldes overprægning af senere gletscherfremstød eller bortsmeltning af ismasser, hvorved et tidligere dannet landskab omformes, begraves af dødisens eller smeltevandsslettens aflejringer.

Overføres denne generaliserende model til landskabet på Djursland, kan følgende geologiske hændelseshistorie udledes:

Da den Ungbaltiske gletscher var på vej frem til den Østjyske Israndslinie delte isen sig i to lober eller ”tunger” da den pressede sig ind i henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Under isens fremmarch mod nord eroderede den voldsomt i underlaget, hvorved der anlagdes to store tungebækkener, der i dag udgør Kalø Vig og Ebeltoft Vig.

Under den fortsatte fremmarch mod den Østjyske Israndslinie skubbede isen jordlagene op foran sig som en bulldozer. Dette ses i landskabet som langstrakte eller bueformede og indbyrdes parallelle randbakker omkring begge vige. Midt imellem Kalø Vig og Ebeltoft Vig ligger Mols Bjerge, der under det Ungbaltiske isfremstød var et højdedrag skabt af foregående gletschere. Under ismassernes fremmarch blev Mols Bjerge yderligere presset op fra begge sider, hvorved de tidligere dannede landskabsformer blev overpræget af et komplekst system af randbakker. Disse randbakker repræsenterer trykzonen i udkanten af den ”levende” gletscheris. Området vest og nord for Stubbe Sø er udformet af dødis og repræsenterer området mellem trykzonen og isranden. Dette landskab ligger markant lavere end randbakkerne.

Ved den Østjyske Israndslinie har smeltevandet strømmet ud foran isen og aflejret enorme mængder sand og grus på den isfrie slette. Materialerne opbygger i dag Tirstrup Hedeslette. Landskabet foran isranden er udpræget fladt og ligger typisk lidt højere end det bagvedliggende dødisområde. Fladen hælder væk fra isranden i retning af smeltevandets strømningsretning. I dette tilfælde fra øst mod vest, idet forløbet er afhængigt af terrænforholdende. Det betyder at smeltevandets afstrømning er foregået parallelt med isens rand i retning mod Randers Fjord. Herefter har smeltevandet opnået forbindelse til Gudenåsystemet.

Tilgængelighed
Der er vide muligheder for at iagttage de forskellige terrænelementer i Molslandet via det etablerede vejnet. Tilgængeligheden er i øvrigt nøjere beskrevet for de enkelte underlokaliteter.

Værdi
Det sydlige Djursland er forsknings- og undervisningsmæssigt et område af største værdi. Landskabet giver et sammenhængende billede af den geologiske udvikling i den sene del af Weichsel Istiden, men indeholder også mange enkeltelementer, der viser detaljer af den dynamiske udvikling. I området ses endvidere mange værdifulde profiler i såvel aktive som nedlagte råstofgrave. Heraf viser flere af de nedlagte grave gode relationer mellem det gamle og det unge glaciallandskab ligesom flere viser blotninger af lag, der er afsat før istiden.

Administrative forhold
Det sydlige Djursland tilhører Ebeltoft Kommune. Store arealer er statsejede og administreres af Fussingø Statsskovdistrikt.

Litteratur

  • Baseret på feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1986).
  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994) – Geografforlaget, pp 62-75
  • Krüger, J. (1989): Glacialmorfologi – Fladlandsgletscheren og landskabet. Geografisk Centralinstitut, Københavns Universitet. 133p
    Pedersen, S. A. S. & K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Geografforlaget. 96p.


Foldere, links, m.m.
Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt, har udgivet en folder i samarbejde med Århus Amt: ”Mols Bjerge” (nr. 33). Folderen kan downloades fra nettet på www.sns.dk.

Se også let tilgængelig beskrivelse af Mols Bjerge på www.naturnet.dk. Søg under Århus Amt.
Se desuden

  • Houmark-Nielsen, M. (1989): Danmark i istiden. – VARV, nr.2., 72p.
    Rehfeldt, N. (1994): Fra istid til bøgetid – Natur og Museum.
 
Til Natur og Miljø's forside