Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Den Østjyske israndslinie på Mols

Østjyske israndslinie  

Det geologiske interesseområde omfattende israndslinien på Mols betegner det markante bakkestrøg der kan følges fra Rønde i vest til Feldballe og Sønderskov længst mod øst. Randbakkerne udgør en central del af den Østjyske Israndslinie på lige fod med interesseområdet omkring Mørke og Hornslet umiddelbart nord for Kalø Vig, samt tunneldalen ved Rønde. Da disse områder dannelsesmæssigt har relation til hinanden, bør det geologiske interesseområde i kombination med de øvrige udpegede områder af geologisk interesse på Mols, som sådan anskues, som en helhed.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Israndslinien på Mols blev dannet sent i Weichsel Istiden af det Ungbaltiske Fremstød. Da den ungbaltiske ismasse skred ind over det sydlige Djursland fra syd delte isen sig i to lober, der omtrent samtidigt skred ind gennem den nuværende Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Foran sig, som var det en bulldozer, skubbede gletscheren enorme mængder materialer, hvorved randmorænen omkring Ebeltoft Vig blev dannet. I takt med at gletscheren skred ind på hver side af Mols Bjerge, blev de markante lavninger som i dag udgør henholdsvis Ebeltoft og Kalø Vig dannet som følge af gletscherlobernes erosion.

Det Ungbaltiske Fremstød dækkede den østlige del af Danmark for omkring 15.500 år siden. Fremstødet dannede en markant israndslinie – Den Østjyske Israndslinie, der udgør en vigtig landskabsgrænse, der kan følges på tværs af hele det sydlige Djursland. I tilknytning til dette isfremstød blev der skabt en hel suite af landskabselementer, som tilsammen udgør en karakteristisk landskabsserie, der under ideelle betingelser udvikles nær isranden. Det er summen af disse landskabselementer, der tilsammen giver en forestilling om områdets geologiske dannelseshistorie. Ud over de her nævnte landskabselementer karakteriseres området desuden af dødishuller og erosionskløfter.

Israndslinien på Mols er udpeget som en del af det store National Geologiske Interesseområde der omfatter hele Molslandet på det sydlige Djursland. Da Molslandet er indgående beskrevet under ”Molslandet”, ”Agri-Trehøje” og ”Tirstrup Hedeslette” henvises til disse lokaliteter for en mere omfattende beskrivelse af interesseområdets geologiske forhold.

For udførlig beskrivelse af interesseområdet, se: Molslandet, Agri - Trehøje og Tirstrup Hedeslette.

Værdi
Det geologiske interesseområde omfattende israndslinien på Mols er efter dansk målestok storslået og særdeles værdifuldt for forståelsen af, hvordan et landskab udvikler sig omkring en isfront. Området er af betydelig forsknings- og undervisningsmæssig værdi og indgår desuden i Nationalparkpilotprojektet Mols Bjerge.

Tilgængelighed
Området er fuldt tilgængeligt fra de mange små veje, stier, m.m. under behørig hensyntagen til såvel indhegnede arealer som beboelse.

Foldere, udstillinger, links, m.m.
Besøg www.naturnet.dk for en let tilgængelig beskrivelse af Mols Bjerge.

Århus Amt har udgivet folderen ”Agri Bavnehøj”.

Skov- og Naturstyrelsen har udgivet folderen ”Mols Bjerge”. Folderen kan downloades på www.sns.dk

Der findes desuden en lille udstilling ved Agri Baunehøj. Fra toppen af højen er der storslået udsigt over området.

Fra Molslaboratoriet på Strandkærvej udgår der flere afmærkede vandreruter, hvor der tilmed er opsat informationsstandere. Se i øvrigt  www.molslab.dk

Skov- og Naturstyrelsen har en permanent udstilling på Øvre Strandkær der giver en fin introduktion til landskabet og vegetationen.

Se også: Nina Rehfeldt (1994): Fra istid til bøgetid. – Natur og Museum.

Administrative forhold
Området administreres af Århus Amt samt Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt. Området er i såvel privat som i offentligt eje.

Litteratur

  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget, 272p, pp 62-75.
  • Teksten er baseret på en beskrivelse af Mikael Jørgensen (1986).
  • Pedersen, S. A. S og K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologisk Undersøgelse, 96p.
 
Til Natur og Miljø's forside