Det geologiske interesseområde består af et ca. 2,5 kilometer langt og op til 20 meter højt kystprofil af varierende blotningsgrad. Profilet er typelokalitet for den såkaldte Mols Hoved Formation. Formationen består af smeltevandsaflejringer med indslag af søaflejringer og morænemateriale (till). Den er afsat i tilknytning til det Ungbaltiske Fremstød i den seneste del af Weichsel Istiden. Mols Formationen er af Pedersen & Petersen (1997) opstillet og navngivet efter typelokaliteten Mols Hoved på sydkysten af Tved halvøen på det sydvestlige Mols.
Mols Hoved er uformel typelokalitet for Mols Hoved Formationen.
Profilet ved Mols Hoved indeholder desuden tillaflejringer fra ældre isfremstød. Der er således beskrevet repræsentanter fra såvel Norske Fremstød tidligt i Sen Weichsel samt Nordøstfremstødet (NØ-fremstødet) i Sen Weichsel.
Store dele af kyststrækningen ved Mols Hoved er endvidere præget af en række store udskridninger (landslides) der i sig selv er et studie værd. Skreddene er ofte sket på den grå og relativt lerede till der ligger nederst i profilet.
Geologisk beskrivelse Kystklinten ved Mols Hoved indeholder en lang række glaciale dannelser der tilsammen viser, at området er blevet overskredet af ikke mindre end tre isfremstød i løbet af Weichsel Istiden. Flere steder er lagene stærkt foldede og forskudte af det yngste isfremstød, der sent i Weichsel trængte ind over området fra sydøst. Isfremstødet nåede frem til den Østjyske Israndslinie der ligger nord for Mols Hoved profilet. For en nærmere beskrivelse dette, henvises til beskrivelsen af ”Molslandet”.
Den ældste enhed i Mols Hoved profilet består af en grå, eller blålig grøn, leret og massiv till der er afsat af et gletscherfremstød fra nord-nordøst. Tillen er afsat af Norske Fremstødet og benævnes også Kattegat Till. Aflejringen indeholder et ikke uvæsentligt indslag af Palæogent materiale (”plastisk ler”) ved basis af enheden. Tillen har en tykkelse på gennemsnitligt et par meter, men er stedvis i profilet beskrevet med en tykkelse på op til 8 meter. Denne store tykkelse antages, at være fremkommet ved en deformation ved gletscherbasis, hvorved aflejringen er blevet ”taglagt”. Typelokaliteten for denne till ligger i øvrigt på Nordsjælland ved Hundested klinter, men Mols Hoved profilet omtales af og til som en uformel typelokalitet for aflejringen på Djursland. Tillen findes nederst i det østligste profilafsnit ca. 400-500 meter fra klintens begyndelse, og forekommer ellers foldet og forskudt i et stratigrafisk højere beliggende niveau.
De øvre dele af Kattegat Tillen går gradvist over i en tæt, mørk, grå issøler. Herefter overlejres tillen af en op til 18 meter tyk issøsekvens, bestående af finkornede aflejringer i form af silt og sand. Denne sekvens overlejres af en grovsandet enhed med indslag af smeltevandsgrus og –sten, der indeholder sedimentære strukturer der viser, at serien er afsat af en smeltevandsstrøm der strømmede mod vest og sydvest. Det er foreslået, at smeltevandsaflejringerne er afsat for omkring 20.000 år siden.
Herover følger en brun, båndet og massiv till der er afsat af den gletscher der sent i Weichsel skred frem til Hovedstilstandslinien (NØ-fremstødet). Tillen ses tydeligt i den østligste del af profilet ved Mols Hoved, hvor den opbygger store dele af profilet. Tillen viser sammen med de overliggende smeltevandssedimenter (Mols Hoved Formationen) at den først er deformeret fra nordøst, og senere overpræget af det sidste gletscherfremstød der kom fra sydøst.
Mols Hoved Formationen overlejrer således NØ-fremstødets tillaflejring. Formationen opbygger store dele af profilet ved Mols Hoved og består overvejende af smeltevandssand, hvori der er udviklet sedimentære strukturer der viser, at det generelle strømningsmønster er foregået mod nord eller nordvest. Spredt i formationen optræder issøaflejringer, ligesom store sten og blokke optræder hist og her. Endelig findes flere, isolerede till-bænke i enheden. Mols Hoved Formationen varierer i tykkelse mellem 10 og 20 meter.
Øverst i klintprofilet ses stedvis en brunlig, sandet og massiv till, der er afsat af en gletscher fra sydøst (Østjyske Till). Dette fremstød svarer til det Østjyske Fremstød der for ca. 16.000 – 18.000 år siden også udformede det sydlige Djursland og i særdeleshed var ansvarlig for udformningen af Mols Bjerge. Grundet en varierende blotningsgrad kan man ikke altid være sikker på, at kunne erkende denne øverste till.
Tilgængelighed Lokaliteten er fuldt tilgængelig under hensyntagen til den varierende blotningsgrad. Ved Isgård følges markvejen mod syd, der ender i en lille p-plads ved profilets østlige ende.
Værdi Kystprofilet ved Mols Hoved er typelokalitet for Mols Hoved Formationen og er således af stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi.
Administrative forhold Mols Hoved ligger i Ebeltoft Kommune. Nærliggende statsejede arealer administreres af Fussingø Statsskovdistrikt.
Foldere, m.m. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet folderen ”Mols Bjerge”, der kan downloades på www.sns.dk. Litteratur
Baseret på en feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1986).
Geologisk Set – Det mellemste Jylland. – Geografforlaget, pp.62-75
Houmark-Nielsen, M. (1987): Pleistocene Stratigraphy and Glacial History of the Central part of Denmark. Bull. Geol. Soc of Denmark, Vol. 36, part 1-2, pp. 105 – 110.
Houmark-Nielsen, M. (2003): Signature and timing of the Kattegat Ice Stream: onset of the Last Glacial Maximum sequence at the southwestern margin of the Scandinavian Ice Sheet. – Boreas, Vol. 32, pp. 227-241.
Pedersen, S. A. S. & K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Geografforlaget.
Ordliste
Formation: Enhed med så karakteristiske (litologiske) kendetegn, at den nemt kan erkendes i felten. Formationer kan være op til flere hundreder meter tykke eller ganske få centimeter.
Sedimenter: Løse eller svagt konsoliderede bjergarter i form af fx ler, silt, sand eller grus
Silt: Betegner aflejringer med en kornstørrelse på mellem 0,06-0,002 millimeter. Silt udgør herved kornstørrelsen mellem ler og sand.
Siden er sidst ændret den 17. juni 2005
Vil du have flere oplysninger på kortet?
Klik
på kortet, så får du mulighed for at vælge forskellige kort-temaer.
