Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Lysnet Bakken

Istidsforstyrrede lag af plastisk ler fra Ølst, Røsnæs og Lillebælt Formationerne
Det geologiske interesseområde omfatter en velafgrænset bakke der ligger i et glacialt landskab fra sidste istid. Selve Lysnet Bakken er antageligt en erosionsrest fra næst sidste istid. Bakkens indre består af stærkt forstyrret ler, der under ét kan betegnes som "plastisk ler". Centralt i Lysnet Bakken er der en lergrav hvorfra man tidligere har indvundet det plastiske ler. Den efterladte lergrav giver muligheder for at se de mange forskellige lertyper, der kan henføres til det Palæogene tidsafsnit, det vil sige perioden fra ca. 45-55 millioner år siden.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Geologisk beskrivelse


Interesseområdet omfatter et bakket landskab beliggende nordvest for Hadsten og syd-sydvest for Randers. Med sine 131 meter er Lysnet Bakken et markant højdedrag i istidslandskabet, der er væsentligt påvirket af den sidste istids gletscherfremstød. Lysnet Bakken rejser sig markant fra det tilstødende plateaulandskab, hvis generelle niveau befinder sig i intervallet 50-70 meter over havets overflade. Overgangen fra bakken til det omgivende flade plateau er meget markant og er særlig tydelig i områdets nordvestlige del mellem Lindkær og Bjerre Skov. Her markeres overgangen af en ca. 30-50 meter høj og 3 kilometer lang retlinet skrænt. Skrænten er i dag beplantet med gran.

Et udsigtspunkt på bakkens højeste sted (131 meter) er markeret. Det geologiske interesseområde ligger nordvest for Hadsten.

Landskabet og den geologiske ramme
Lysnet Bakken ligger i et landskab der hovedsageligt er udformet under Weichsel Istiden. Den ligger indenfor Nordøstfremstødets (NØ-fremstødets) hovedopholdslinie, der er en af landets vigtigste landskabsgrænser. Hovedopholdslinien kan følges fra Bovbjerg i vest til Viborg i øst og videre mod syd til Padborg ved den dansk/tyske grænse. NØ-fremstødet dækkede hele det østlige Danmark for omkring 19.000-22.000 år siden.

Lysnet Bakken ligger på et udstrakt plateau der afgrænses af en række dybe dale. Dalen der kan følges syd, vest og nord for plateauet er udpræget flad i bunden. Sydligst løber Lilleåen der er en del af det vidt forgrenede Gudenåsystem. Bunden af den nordlige del af dalen dækkes af havaflejringer fra Stenalderhavet. Denne markante dal har forbindelse til Randers Fjord. En tilsvarende markant dal kan følges øst om Lysnet plateauet. Her har Vissing Bæk sit løb i dag.

Denne næsten retlinede dal er tolket som en tunneldal, der fortsætter mod øst og udmunder ved Auning på Djursland. Tunneldalen kan oprindeligt være anlagt før Kvartærtiden som et resultat af sprækkedannelser i jordskorpen. Men fælles for alle de dalsystemer, der afgrænser plateauet, hvorpå Lysnet Bakken ligger, er, at de har fået deres nuværende udseende af de is- og smeltevandsmasser der kan sættes i forbindelse med Weichsel Istidens gletschere. Gudenådalen er næsten et kapitel for sig, idet processer også efter istiden har været ansvarlige for dens nuværende udseende. Under afsmeltningen af NØ-Fremstødet, der foregik over flere tusinde år, skete der en række genfremstød, der modellerede det glaciale landskab. Herved blev blandt andet den Østjyske Israndslinie dannet.

Da NØ-fremstødet dækkede området afsatte den et op til 3 meter tykt dække af till (moræneler). Tillen hviler på et plant underlag, der består af mægtige smeltevandssekvenser af sand og grus. Enheden når mægtigheder på op til 20 meter, men kan lokalt variere i tykkelse fra 5 meter til 30 meter. Smeltevandssekvensen er eftertragtet som indvindingsområde for råstoffer. Enheden udgør en vidtstrakt smeltevandsslette der er afsat foran NØ-fremstødet. Den er geologisk betydningsfuld i egnen og benævnes Tebbestrup Formationen efter grusgraven i Tebbestrup ved Vorup sydvest for Randers. Disse to sekvenser opbygger det udstrakte plateau, hvorpå Lysnet Bakken ligger.

Lysnet Bakken fra udsigtspunktet 131 meter over havet. I dag er den illustrative bakkeskråning mod vest helt bevokset. Foto: Tove Stockmarr (januar 2004).

Lysnet Bakken er antageligt en morænebakke, der repræsenterer en rest af et gammelt istidslandskab, som er dannet før Weichsel Istidens gletscherfremstød dækkede området. Man kan således med rimelighed beskrive bakken som en såkaldt bakkeø. Bakken omlejres af Tebbestrup Formationens smeltevandsmaterialer og dækkes kun stedvis af NØ-fremstødets till-aflejringer.

Lysnet Bakkens indre opbygning
Syd for Lysnet Bakkens højeste punkt ligger en nedlagt lergrav, hvor der tidligere blev indvundet ler til letklinkeproduktion.Selv om graven i dag er meget præget af skred, kan man alligevel få en god fornemmelse af bakkens indre opbygning. Lysnet Bakken består af stærkt forstyrret plastisk ler af Palæogen alder.

I lergraven har man således fundet lag fra Paleocæn og Eocæn. Lagene tilhører Ølst Formationen, Røsnæs Ler Formationen og Lillebælt Ler Formationen. Alle formationernes bjergarter består af fedt til ret fedt ler med vulkanske askelag. Leret er aflejret i perioden for mellem 45-55 millioner år siden i et hav der dækkede en stor del af det nuværende Nordsøområde, Holland, Belgien, Nordtyskland samt hele Danmark.

Udsnit af den geologiske tidsskala. Aflejringerne tilhører det Palæogene system. De kvartære aflejringer fra lokaliteten er ikke medtaget. Lodret skravering angiver manglende lag (hiati).

Tilsvarende lag er fundet i den nærliggende bakke ved Ølst hvor disse, på grund af gravning, er velblottede. For en egentlig beskrivelse af det fede lers litologi henvises derfor til en beskrivelse af det geologiske interesseområde ved Ølst og Hinge.

Det plastiske ler i Lysnet Bakken er, som tidligere nævnt stærkt forstyrret. En forstyrrelse, der er opstået ved istryk fra sydøst svarende til, at en gletscher fra denne retning skred ind over området og foldede de underliggende lag.

For yderligere beskrivelse af interesseområdet, se lysnet.pdf

Tilgængelighed
Der er gode adgangsmuligheder til interesseområdet og mulighed for at parkere bilen ved den nedlagte lergrav. Området hvori lergraven ligger, ejes af Staten. Fra udsigtspunktet Lysnet kan man se store dele af bakken mod nord, øst og syd og dens relation til det omgivende landskab. Den illustrative skrænt mod vest er dog bevokset med gran der har nået en sådan højde, at udsigt er umulig. I lergraven der ligger 200 meter sydvest for udsigtspunktet findes et tilskredet profil der giver et indblik i bakkens opbygning. Profilet er fredet. Der forekommer murbrokker og sten samlet fra markerne på gravens nordlige skrænter.

Værdi
Lysnet Bakken er National Geologisk Interesseområde. Bakken er velafgrænset og let at overskue. Den er formodentlig en erosionsrest fra Saale Istid beliggende i et Weichsel morænelandskab, hvilket er særegent for denne del af Danmark. Den nedlagte lergrav giver gode muligheder for at danne sig et indtryk af bakkens indre opbygning og iagttage de plastiske lertyper på nærmeste hånd.

Lysnet Bakken bør holdes fri for beplantning mod vest. Den nedlagte lergrav er stærkt præget af skred. Det bør undgås af lergraven anvendes til henlæggelse af affald.

Administrative forhold
Det geologiske interesseområde administreres af Hadsten og Langå Kommuner. Fussingø Statsskovdistrikt udfører pleje af områdets skovarealer. Staten ejer desuden området med den nedlagte lergrav.

Litteratur

  • Baseret på feltbeskrivelse af Erling Fuglsang Nielsen (1984).
  • Geologisk Set - Det mellemste Jylland. - Geografforlaget, pp. 89-91.
  • Geologisk Set - Fyn og Øerne. - Geografforlaget, pp.10-33.
  • Kjær, K. H. et al., (2003): Ice-flow patterns and dispersal of erratics at the southwestern margin of the last Scandinavian Ice Sheet: signature of palaeo-ice streams. - Boreas, vol. 32, pp. 130-148.
  • Pedersen, S. A. S. & K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. - Geografforlaget, 96p.

Ordliste

  • Formation: Enhed med så karakteristiske (litologiske) kendetegn, at den nemt kan erkendes i felten. Formationer kan være op til flere hundreder meter tykke men også af ganske få centimeter.
  • Lillebælt Ler: ”Plastisk ler” fra Mellem Eocæn. Indeholder enkelte lag af vulkansk aske.
  • Palæogen: Geologisk tidsafsnit, der tidligere benævntes Tertiær. Omfatter serierne Paleocæn, Eocæn og Oligocæn (perioden fra 65-24 millioner år siden).
  • Røsnæs Ler: ”Plastisk ler” fra Tidlig Eocæn. Indeholder lag af vulkansk aske. Røsnæs Ler er kalkholdigt.
  • Ølst Ler:”Plastisk ler” fra det tidligste Eocæn. Ølst Ler blev afsat på samme tidspunkt som det såkaldte moler, der fortrinsvis findes i Limfjordsegnen. Ølst Ler er kalkfrit.


Supplerende geologisk beskrivelse af Lysnet Bakken
lysnet.pdf

 
Til Natur og Miljø's forside