Istidslandskab Med sine 128 meter er Jelshøj Århusområdets højeste bakketop. Fra toppen af bakken er der vid udsigt horisonten rundt. Mod øst ses Mols Bjerge og Samsø. Mod syd og vest er der frit udsyn til bølgede randbakker, mens man i nordlig retning ser Århus Ådal, der kiler sig ind i byen med et grønt og ubebygget naturområde. Og mens man står her, på det højeste udsigtspunkt, står man i virkeligheden på en gravhøj fra Bronzealderen.
Den geologiske betegnelse for bakkelandskabet Holme Bjerge og Skåde Bakker er Jelshøjbuerne.
Jelshøj er en del af Holme Bjerge, der opbygges af en markant randmoræne, som breder sig i øst-vestlig retning i den centrale del. Landskabet er dannet af fremskridende gletschertunger i den sene del af Weichsel Istiden under det Østjyske Fremstød.
Nøje undersøgelser af området viser dog, at randmorænen er blevet omformet af senere gletscherfremstød, der skred ind over området fra Kattegat. Dette sidste gletscherfremstød efterlod tilmed dødis i området, der under smeltningen aflejrede ler og andre finkornede materialer i søer på isens overflade. Da dødisen omsider var smeltet helt væk, blev de nu opfyldte issøaflejringer efterladt som bakker. Sådanne issøbakker ses ved Hørret umiddelbart syd for Jelshøj. Samlet set, fremstår Jelshøjbuerne som et flot eksempel på en kompliceret istidsdannelse.
Værdi Jelshøj med nære omgivelser er fredet. Området fremstår i sammenhæng med Fuldendalen som et meget afvekslende og indholdsrigt landskab, hvor de enkelte elementer afspejler tilblivelseshistorien. Området har undervisningsmæssig værdi. I tilgift er der betydelige rekreative og kulturhistoriske værdier.
Tilgængelighed Det er anlagt et offentligt tilgængeligt stisystem omkring Jelshøj, hvorfra der kan opnås forbindelse til Vilhelmsborg, Fulden og Moesgård. Landskabet lader sig i øvrigt fint iagttage fra områdets mange små veje, der går på kryds og tværs gennem området.
Foldere, udstillinger, links, m.m. Der er opsat informationstavler nær Jelshøj, der dog primært fortæller om bronzealderhøjen.
Administrative forhold Området er i såvel offentligt som privat eje. Der er offentlig adgang til området via afmærkede stisystemer.
Litteratur
Lykke-Andersen, H. (1968): Is & landskab – terrænet syd for Aarhus i søgelyset. – Varv, Nr. 1, pp 17-25.
Smed, P. (1978): Landskabskort over Danmark. Blad 2, Midtjylland. – Geografforlaget.
Siden er sidst ændret den 17. juni 2005
Vil du have flere oplysninger på kortet?
Klik
på kortet, så får du mulighed for at vælge forskellige kort-temaer.
