Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Hollerup Kiselgurgrav

Søaflejringer fra Eem Mellemistid

Det geologiske interesseområde omfatter en nedlagt råstofgrav, hvor man frem til 1960-erne gravede kiselgur til industrielle formål. I dag er den gamle råstofgrav som helhed opfyldt med afgravet materiale og præget af tilgroning. Området er i privat eje.

Klik for at bne dynamisk kortvindue

Råstofgraven ligger 3 kilometer nordvest for Langå nær den lille by Hollerup.Kiselgurgraven ligger mellem Ulstrup og Langå. Interesseområdet støder op til Gudenådalen der ligger umiddelbart syd herfor.

I råstofgraven kan man se et unikt profil gennem en søaflejring, som repræsenterer hele Eem Mellemistid. Desuden er der i Eem-aflejringerne fundet marvspaltede dådyrknogler, der er et af de ældste spor efter mennesker i Danmark. Profilet er p.t. præget af skred, men det kan oprenses med spade.

Eem Mellemistid var en varm periode mellem de to istider Saale og Weichsel. Eem-tiden begyndte for 130.000 år siden og sluttede for 115.000 år siden. Vor viden om miljøets udvikling på landjorden er altovervejende baseret på vegetationsmæssige analyser. Disse analyser tager deres udgangspunkt i undersøgelsen af pollenindholdet i de geologiske lag, og de heraf afledte tolkninger af landskabets plantevækst.

Hollerup Kiselgurgrav anno 2004. Graven er som helhed tilgroet, men det er muligt, at grave profiler frem flere steder. Foto: Tove Stockmarr, (februar 2004).

Geologisk beskrivelse
Hollerup Kiselgurgrav ligger i bakkekomplekset Mobakker der har en terrænhøjde på 47-51 meter over havet.

Bakkekomplekset indeholder en markant terrængrænse på over 40 meter, idet den støder direkte op til Gudenådalens flade vidder. Gudenådalen løber stort set fra vest mod øst syd for Mobakker, hvorefter den slår et skarpt knæk mod sydøst i retning mod Langå.

Mobakker er et morænelandskab fra sidste istid, Weichsel Istiden. Bakkernes sydlige afgrænsning er udformet som en erosionsskrænt. Søaflejringerne ligger i dag cirka 30 meter over Gudenådalens vandspejl.

Som det fremgår af nedenstående skitse, hviler søaflejringerne på tykke smeltevandsaflejringer fra næstsidste istid, Saale Istiden. Herover følger 4 meter søkalk og kalkgytje der overlejres af op til 5 meter kiselgytje (diatomégytje). Søaflejringerne dækkes øverst af et tykt lag smeltevandssand der tilhører Tebbestrup Formationen.

Stærkt forenklet skitse, der viser lokalitetens indplacering i den geologiske tidsskala. Der er fundet marvspaltede knogler i de yngste søaflejringer fra Eem.

Man begyndte allerede på videnskabelige undersøgelser af søaflejringerne i 1895. I 1920- og 1960-erne blev der udført en række boringer i området for bl.a., at afgrænse aflejringernes horisontale udbredelse og for at finde aflejringernes nøjagtige tykkelse i området. Aflejringerne havde en udstrækning på godt 250 x 200 meter og var op til 9 meter tykke i søens centrale del.  

Søaflejringer fra Hollerup Kiselgurgrav. Det er i dag muligt at frigrave et profil, der søges bevaret til fortsatte studier. Søaflejringerne fra Hollerup er sammen med tilsvarende profiler i Herning Mose og Solsø på Skovbjerg Bakkeø de bedst bevarede søaflejringer fra Eem Mellemistid i Danmark. Søaflejringerne giver gode muligheder for at undersøge mellemistidens klima- og vegetationsudvikling via pollenanalyser, m.m. Foto: Tove Stockmarr (2004).

Vegetationens udvikling i Eem
På baggrund af en række pollenundersøgelser af søaflejringerne ved Hollerup har det været muligt, at opstille et diagram der viser vegetationens udvikling gennem den sidste mellemistid i Danmark. Herved er man nået frem til, at Eem var karakteriseret ved en længerevarende varm periode hvor sommertemperaturen har været som vor tids, endog varmere. Det betød, at den tempererede egeblandingsskov kunne nå at indvandre til området i løbet af perioden.

Søen har eksisteret fra slutningen af Saale Istid til begyndelsen af Weichsel Istiden. Søen har i hele perioden haft et åbent vandspejl uden tilgroning eller mosedannelse. I nedenstående skema vises en oversigt over Eem-tidens inddeling.

Skema over inddeling af Eem Mellemistid. Mellemistiden begyndte for 130.000 år siden og sluttede for 115.000 år siden. Skemaet er sammenstillet på baggrund af observationer fra Andersen (1965).

I begyndelsen (Birketid) var birkeskoven den fremherskende skovtype. Kun få andre arter såsom fyr og bævreasp prægede skovbilledet. I søen afsattes søkalk. Efterhånden bredte fyr sig (Birke-fyrretid). Løbende indfandt der sig forskellige løvtræer, hvoraf eg en tid var fremherskende (Egetid). Sammen med hassel var egen i længere tid de dominerende løvtræer i Eem-skoven (Ege-hasseltid). Tilstedeværelsen af særligt mange hasselpollen viser, at hassel var et fremherskende træ lige før midten af Eem perioden. Den rigelige forekomst af hassel er et specielt træk netop ved Eem Mellemistid.

I den varmeste del af Eem Mellemistid har gennemsnitstemperaturen mindet en hel del om vor tids. Til tider har temperaturen endda oversteget den nuværende middeltemperatur.

I løbet af vegetationsudviklingen var landjorden øjensynligt karakteriseret af en frodig muldjord. Imidlertid førte udvaskning af næringsstoffer efterhånden til en forarming af jorden hvorved der dannedes mor-lag. Udvaskningen af næringsstoffer betød, at ege-hassel skoven afløstes af en mere åben bevoksning af gran og avnbøg (Avnbøg-grantid). I søen blev der afsat kalkgytje. Med tiden ændrede skovbilledet sig, så gran (Grantid) og fyr (Fyrretid) var den fremherskende træart. På søbunden afsattes diatomégytje (kiselgytje).

Mod slutningen af Eem Mellemistid var søen omgivet af fyrreskov i takt med, at temperaturen begyndte at falde. På overgangen fra Eem til Weichsel forsvandt skoven, hvorefter landjorden prægedes af åbne vidder med urter og lave bevoksninger af enebær, dværgbirk og hedelyng.

Pollenanalyserne af skovens udvikling giver værdifulde oplysninger om klimaet i sidste mellemistid. Træarternes indvandring er præget af en hurtig temperaturstigning der afspejles i de forskellige arters opdukken og forsvinden.

Som resultat af den gradvise indvandring fortrængtes de mest lyskrævende træarter efterhånden. Det betød, at pionertræer såsom birk, fyr og eg fortrængtes af hassel og avnbøg. Med granernes spredning skete det ejendommelige, at lyskrævende arter som birk og fyr blev mere hyppige i skovbilledet på bekostning af skyggetræerne. Dette skyldtes en fremadskridende mordannelse og jordbundsudvaskning. På samme tid ændres aflejringerne i søen fra kalkgytje til diatomégytje. Dette skyldtes, at kalken var fjernet fra de øverste jordlag.

Ny forskning viser, at Eem-tiden havde et tempereret klima som nutidens, dog var den gennemsnitlige temperatur 1-2 grader varmere end i dag. Det betyder, at vandstanden i Verdenshavene stod adskillige meter højere end i dag, idet store mængder is omkring polerne var smeltet. Desuden var klimaet så mildt, at det som kuriosum kan nævnes, at der levede løver i England og flodheste i Tyskland.

Spor efter mennesker
I søaflejringerne fra Hollerup har man fundet dådyrknogler, der ved nøjere eftersyn viste sig, at være spaltet på en sådan måde, som kun mennesker benytter sig af, når de vil have fat i knoglemarven. Disse fund er daterede, hvorved det kan vises, at der levede mennesker i Danmark i Eem-tiden. Disse spor repræsenterer de ældste spor af mennesker i Danmark.  

Tilgængelighed
Kiselgurgraven ved Hollerup er i privat eje, hvorfor besøg kræver tilladelse fra ejer. Ved besøg i februar 2004 var profilerne svært tilgængelige og krævede en del afrensning. Endvidere mangler referenceprofilet tydelig afmærkning og evt. indhegning. I øjeblikket er interesseområdet indhegnet, idet fredelige kreaturer græsser på arealet.

Fredelige kreaturer færdes i den nedlagte kiselgurgrav ved Hollerup. Foto: Tove Stockmarr (2004).

Værdi
Lokaliteten er National Geologisk Interesseområde. Hollerup kiselgurgrav er af største forskningsmæssig værdi for studiet af søaflejringer fra Eem Mellemistid. Lokaliteten er desuden af unik værdi i undervisningen. Desuden er lokaliteten enestående, idet den indeholder de ældste sikre spor af mennesker i Danmark.

Den nedlagte råstofgrav trues af tiltagende bevoksning.

Administrative forhold
Hollerup Kiselgurgrav er i privat eje. Området ligger i Langå Kommune og pleje af statslige skovarealer, m.m. udføres af Fussingø Statsskovdistrikt.

Foldere, m.m.

  • Nina Rehfeldt (1994): Fra istid til bøgetid, 2. udg. - Natur og Museum, 39p, .

Litteratur

  • Baseret på feltbeskrivelse af Svend Thorkild Andersen (1987).
  • Andersen, S. T. (1965): Interglacialer og interstadialer i Danmarks kvartær. Et overblik. - Medd. Dansk Geol. Foren.,15, pp.486-506.
  • Geologisk Set - Det mellemste Jylland. - Geografforlaget, pp.80-82.


Ordliste

  • Pollendiagram: Hver tid sætter sit eget ”floristiske fingeraftryk” idet urter, planter og træer kaster pollen. Hver art har sine egne pollen. Når disse separeres og bestemmes kan de sammestilles i et diagram, et såkaldt pollendiagram, der derved belyser mængden og forholdet mellem de enkelte arter i en aflejring.
 
Til Natur og Miljø's forside