Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Hjelm

Moræneknold omgivet af stenalderhavets aflejringer

Godt 10 kilometer sydøst for Ebeltoft ligger øen Hjelm.

Øen bærer sit navn med rette, idet den markante moræneknold rager højt op over det omgivende lave, marine forland, hvorved øens form kan sammenlignes med en hjelm.

Selv om øen vel mest kendes for sin historie, det var her Marsk Stig slog sig ned efter han var blevet dømt fredløs efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade, knytter der sig betydelige geologiske, geomorfologiske og landskabelige interesser til øen. Fordelingen mellem istidslandskabet og de nu hævede marine aflejringer afsat efter istiden træder overalt særdeles illustrativt frem. Desuden er Vesthage karakteriseret ved en nutidig marin forlandsdannelse. Øen er derfor i sin helhed udpeget som geologisk interesseområde.

Hjelm, set fra Jernhatten sydøst for Ebeltoft. Øen (62 hektar) ligger helt isoleret i Kattegat. Det højeste punkt ligger 45 meter over havet. Geologisk set opbygges øen af en glacial kerne omgivet af postglaciale marine aflejringer. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

På grund af sin beliggenhed, er det rimeligt at antage, at øen har været overskredet af gletschere adskillige gange i Weichsel Istiden. Såvel Nordøstfremstødet som det Ungbaltiske Fremstød der har efterladt karakteristiske landskabsformer med tilhørende sedimentære enheder på hele Djursland, antages at indgå i opbygningen af Hjelm. Denne tanke støttes af, at der optræder ledeblokke fra Østersøen, Småland, Dalarne og Norge.

Især det Ungbaltiske Fremstød må formodes at opbygge det øverste kvartære morænedække på Hjelm. Det Ungbaltiske Fremstød er karakteriseret ved, at to gletschertunger omtrent samtidig skød sig ind i Ebeltoft Vig og Kalø Vig fra sydlige retninger. Fremstødet dannede de markante lavninger som i dag udgør henholdsvis Ebeltoft Vig og Kalø Vig. Begge vige omgives i dag af et imponerende randmorænekompleks, der er opbygget af det materiale som blev eroderet ud af vigene og skubbet op foran gletschertungerne. Til forskel fra randmorænekomplekset på det sydlige Djursland, synes istidsaflejringerne på Hjelm ikke at være efterladt som et sådant. Den centrale kerne af Hjelm har umiddelbart karakter af et dødislandskab. Det betyder, at det dannelsesmæssigt kan sammenlignes med et tilsvarende landskab på den sydlige del af Ebeltoft halvøen. Istidslandskabet på Hjelm kan i dag anses som en rest af et relativt jævnt moræneplateau, der nu fremstår som en ø, som er eroderet til alle sider grundet den generelle stabilisering af land og hav, der er indtrådt efter istiden.

Randmorænekomplekset omkring Ebeltoft Vig blev dannet i slutningen af Weichsel Istiden i forbindelse med det Ungbaltiske Fremstød. Dette fremstød dækkede den østlige del af Danmark for omkring 15.500 år siden. Fremstødet dannede en markant israndslinie, den såkaldte Østjyske Israndslinie. Israndslinien definerer en vigtig landskabsgrænse, der kan følges på tværs af det sydlige Djursland, hvor den i den vestlige del fortsætter mod syd ned igennem det Østjylland.

Hjelms undergrund opbygges af paleocænt ler, af samme art som det kendes fra Rugård Klint på den østlige del af Ebeltoft halvøen. Det geologiske interesseområde ved Rugård er beskrevet særskilt, se Jernhatten - Rugård Klint.

Værdi
Hjelm er i sin helhed udpeget som et område af geologisk interesse, idet landskabet på illustrativ vis afspejler grænsen mellem istidsdannelse og de efterfølgende ændringer i havoverfladens beliggenhed. Der er foretaget kvartærgeologiske undersøgelser på stedet, men en egentlig dannelsesmodel for øen er endnu ikke opstillet, hvorfor området rummer yderligere forskningsmæssigt potentiale. En jordartskartering, der udreder fordelingen af de mest overfladenære aflejringer er udført. Denne viser, at øen opbygges af moræneler, recente klitdannelser og postglaciale marine aflejringer. Glaciale smeltevandsaflejringer optræder i meget begrænset udstrækning.

Strandvoldskomplekset ved Vesthage og Sydhage afspejler en meget forskellig udvikling. Strandvoldene optræder i to systemer, hvor det ene system har en længderetning, der kan beskrives som henholdsvis nordvest-sydøst. Det andet system optræder med udbredelsesretningen nordøst-sydvest. De nordvest-sydøst orienterede strandvolde er via C14-dateringer anslået dannet ved overgangen mellem ældre og yngre stenalder og er hermed ældst. Denne datering afslører endvidere, at landhævningen i området fortsatte ind til omkring Kristi fødsel.  

Geomorfologisk set er Hjelm udsat for to næsten kystparallelle havstrømme fra nord og nordøst. Strømmene løber nord og syd om øen og mødes atter ved Vesthage. Disse forhold medfører at Vesthage kan beskrives som en retodde, hvilket også er af undervisnings- og forskningsmæssig værdi. På baggrund af flyfotos fremgår det desuden at især Østhage har ændret form indenfor de seneste 50 år.

Historisk og arkæologisk set har øen endog meget stor værdi. Der er gjort fund fra samtlige arkæologiske perioder og Marsk Stig beboede Hjelm i en kort årrække i slutningen af 1200-tallet efter mordet på Erik Klipping. På øen opførte han en borg, som han forsvarede til sin død i 1293.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Hjelm indgår i Nationalparkpilotprojektet Mols Bjerge.

Tilgængelighed
Øen er i dag ubeboet og i privat eje. Man kan sejle til øen i privat båd. Kun kortere ophold på stranden tillades.

Foldere, udstillinger, links, m.m.
Djurslands Museum, Søndergade 1, 8500 Grenå. www.djurslandsmuseum.dk. Tlf.: 86 32 48 00

Ebeltoft Museum, Overgade 31, 8400 Ebeltoft. Tlf.: 86 34 13 82.

Administrative forhold
Øen er i privat eje.

Litteratur

  • Jupiter Databasen – GEUS’ centrale boringsdatabasewww.geus.dk. Boringsdata for Hjelm.
  • Pedersen, S. A. S og K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologisk Undersøgelse, 96p.
  • Petersen, K. S. (2002): Hjelms geologi og topografi. I: Marsk Stig og de fredløse på Hjelm. - Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 40, p.17 – 29, 345pp.
 
Til Natur og Miljø's forside