Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Hestehave Skov ved Kalø Vig

Jordbundsprofiler og fossile kystskrænter fra stenalderhavet

Det geologiske interesseområde omfatter en række jordbundsprofiler i Hestehave Skov samt et område med fossile kystskrænter ud mod Kalø Vig.

Landskabet omkring Rønde er hovedsageligt udformet af det Ungbaltiske Fremstød, der nåede frem til den Østjyske Israndslinie (Haarders linie) i slutningen af Weichsel Istiden. Isen trængte ind over området fra syd og sydøst og efterlod et landskab, der omkring Kalø Vig, overvejende er opbygget af till (moræneler). Tillen er leret og indeholder tillige en del kalk. Mindre områder såsom den sydlige del af Galgebjerg, er dog primært opbygget af smeltevandssand og –ler, der kun har et ganske tyndt dække af till ovenpå. Smeltevandsmaterialerne er afsat i sprækker og søer i den is der gradvist overgik til dødis nær den Østjyske Israndslinie. Disse materialer danner udgangspunktet for jordbundsudviklingen i Hestehave Skov.

Jordbunden er udviklet af det samme udgangsmateriale og viser en sekvens over Luvisols, Albeluvisols og Phaeozems. Disse jordbunde blev tidligere betegnet som ”brunjorde”.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Kalø Slotsruin ligger syd for Hestehave Skov. Foto: Tove Stockmarr (juni 2005).

Hestehave Skov har siden 1967 været inddraget som studieområde i et verdensomspændende biologisk forskningsprogram. Som følge heraf er hele området meget grundigt undersøgt hvad angår botaniske, zoologiske, klimatologiske og jordbundsmæssige studier.

Det skal bemærkes, at jordbundsprofilerne normalt kun frigraves i forbindelse med forskningsprojekter og derefter tilkastes igen. Normalt er der således intet at se på lokaliteten.

Hestehave Skov er en del af et markant randmorænelandskab der breder sig i nordvestlig-sydøstlig retning. Randmorænerne er dannet af det  Ungbaltiske Fremstød, hvor gletscheren delte sig i to tunger, der trængte ind i henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Bakkens langstrakte orientering svarer til et istryk fra sydvest ind i Kalø Vig. For yderligere beskrivelse af det Ungbaltiske Fremstød henvises til beskrivelsen af Molslandet Molslandet.

Hestehave Skov er beliggende i et randmorænelandskab med fremtrædende bakkeretninger. Det højeste punkt i skoven er Galgebakke (34 meter). Området afgrænses af en markant kystskrænt ud mod Kalø Vig. Skrænterne langs skovens vestlige og sydlige rand er dannet som følge af den landhævning, der er sket siden stenalderen. Skrænterne fremstår i dag således som fossile kystskrænter, der markerer stenalderhavets højeste kystlinie i området.

Som følge af et samspil mellem de geologiske udgangsmaterialer og de forskellige jordbundsdannende processer (herunder stofomsætningen i jordbunden), har den øverste del af jorden udviklet en række karakteristiske horisonter. Øverst ligger en overjord af humusblandet mineraljord, og herunder ses horisonter, som præges af forvitring og transport af bl.a. ler til underliggende horisonter. Terrænforskelle (højdeforskelle) i landskabet har endog stor indflydelse på vandbevægelsen i jorden. Det betyder, at man kan finde én jordbundstype på bakketoppene, en anden på bakkeskråningerne og en helt tredje for foden af bakkerne. Lavningerne er ofte så vandpåvirkede, at de er meget humusrige eller ligefrem er tørvejorde.

Hestehave Skov ligger i et randmorænelandskab der er dannet under det Ungbaltiske Fremstød i Sen Weichsel. Jordbundens udgangsmateriale består af en leret till (moræneler). Forskningsområdet er beplantet med bøgeskov. Foto: Tove Stockmarr (maj 2004).

Årsagen til dette er, at jordbundsudviklingen hænger nøje sammen med terrænet og de hydrologiske forhold. Studier har vist, at der sker en kraftig sideværts vandbevægelse i de øvre porøse jordbundshorisonter i perioder, hvor jorden er mættet med vand. Denne sideværts vandbevægelse finder især sted om vinteren.

Jordbundsprofilerne
Der er udført en række undersøgelser af jordbundsudviklingen i Hestehave Skov hvor udgangsmaterialet er en leret till-aflejring. Undersøgelserne viste, at vandbevægelsen (sideværts) på en bakkeskråning førte til en dybere udvaskning af næringsstoffer hvor skråningen var stejlest. Til gengæld er jordbundsprofilerne ved foden af bakkeskråningen betydeligt beriget med næringsstoffer. Årsagen til dette mønster i vandbevægelsen er, at de øverste horisonter i jordbunden har en højere porøsitet med flere grove porer end de underliggende. Det bevirker, at de dybere liggende jordbundshorisonter virker vandstandsende. Vandet løber derfor ovenpå dette "underjordiske vandskel” i stedet for at sive lodret ned i jorden, som man ellers ville forvente.

Jordbundsudviklingen på det lerede udgangsmateriale (till) er præget af lernedslemning. Det vil sige, at der i den øverste jordbundshorisont, hvor vandbevægelsen er lodret, foregår en udvaskning af lermineraler. Lermineralerne afsættes imidlertid igen i den underliggende horisont, hvorved denne beriges på de næringsrige mineraler. Sådanne lerudfældningshorisonter har en veludviklet struktur, som tillige i enkelte tilfælde ses at bære præg af vandstuvninger, hvorved jordbunden i perioder lider under mangel på ilt. Er de ideelt udviklede, betegnes jordbunden som en Albeluvisol.

På skitsen nedenfor vises de forskellige jordbundstyper der er udviklet på en leret bakkeskråning i Hestehave Skov. På bakkeskråningens stejleste sted udvikles en Albeluvisol, der er karakteriseret ved en udvasket lysere horisont under muldlaget. Under denne horisont findes en tyk udfældningshorisont der er beriget med lermineraler fra det overliggende lag. Ved foden af bakken udvikles jordbunde, såsom Phaeozems og Luvisols der til tider har vandlidende horisonter.

Højdeforskelle i landskabet kan skabe en sekvens af jordbunde i det samme udgangsmateriale. Skitsen illustrerer forskellige jordbundstyper udviklet på en leret bakkeskråning i Hestehave Skov. På bakkeskråningens stejleste sted udvikles en Albeluvisol, der er karakteriseret ved en udvasket lys horisont under muldlaget. Under denne horisont findes en tyk udfældningshorisont der er beriget med lermineraler fra det ovenliggende lag. Ved foden af bakken udvikles jordbunde der til tider har vandlidende horisonter. Frit efter Kristiansen & Dalsgaard (2001).

Betegnelsen Luvisol kommer af ”luere”, der er latin for at vaske. Luvisols er en næringsrig jordbundstype, hvor ler er udvasket fra overjorden for siden at blive udfældet i en underliggende horisont i 50-100 centimeters dybde. Luvisols har typisk brune og gulligbrune farver.

Albeluvisol betegner jordbunde der har en karakteristisk lerudfældningshorisont under en udvaskningshorisont. Lerudfældningen forekommer sammen med et mønster af lyse sprækker eller ”skorstene” der har forbindelse til den overliggende udvaskningshorisont. Albeluvisol kommer af ”albus” og ”eluere” som er latin for henholdsvis hvid og at vaske ud.

Et af de utallige efterladte jordbundsprofiler fra Hestehave Skov. Foto: Tove Stockmarr (maj 2004).

Betegnelsen Phaeozem kommer af ”phaios” og ”zemlja” som er henholdsvis græsk for dunkel og russisk for jord eller land. Denne jordbund er næringsrig og præges af en løs, og meget tyk og mørk muldhorisont. I Danmark er Phaeozems den mest almindelige landbrugsjord på både sandede og lerede udgangsmaterialer.

Værdi
Jordbundsprofilerne i Hestehave Skov har såvel national som international forskningsmæssig værdi som referencelokalitet for jordbundsforskningen og til nye studier af jordbundens udvikling. Idet det antages, at området aldrig har været dyrket, indeholder området mange informationer om jordbundsudviklingen i udyrkede jorde der kan anvendes til sammenlignende studier af dyrkede jorde. Lokaliteten er National Geologisk Interesseområde.

Det marine forland der i dag fremstår med fossile kystskrænter er af stor undervisningsmæssig værdi. Dertil kommer kyststrækningen med Kaløs forbindelse til fastlandet. Denne forbindelse kan beskrivelse som en dragdannelse. Selve vejen til Kalø er anlagt i historisk tid.

Et langstrakt område fra Rønde til Kalø er fredet idet det indeholder såvel landskabelige som historiske værdier. Endvidere skal det fremhæves, at der ud for Kalø Slotsruin er registreret fund, der peger på en havstigning i Tidlig Atlantikum. Mange af periodens kulturspor kan i dag kun findes under havniveau.

Foldere, links, m.m.
Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt har udgivet Folderen "Kalø Vig" Folderen kan downloades på: www.sns.dk

Administrative forhold
Hestehaven indgår i Fussingø Statsskovdistrikt. Området er udlagt som videnskabeligt forsknings- og referenceområde under Århus Universitet. En del af den østligste ende af Hestehave Skov er fredet.

Den østlige del af Hestehave Skov er fredet. I maj måned blomstrer i tusindvis af ramsløg, der spreder sin karakteristiske duft i hele området. Foto: Tove Stockmarr (maj 2004).

Litteratur

  • Granat, H. (1994): Lokalitetskortlægning af Hestehave Skov og Ringelmose Skov ved Kalø. Fussingø Statsskovdistrikt. – Rapport nr. 20. - Geologisk Institut, Århus Universitet.
  • Kristiansen, S. M. & K. Dansgaard (2001): Jordbunden. - Natur og Museum. 35p
  • Krogh, L. (1996): Jordbundsgeografi. 3. udg. - Geografisk Institut, Københavns Universitet. 45p
  • Madsen, H. B. (1988): Stofomsætningen i jordbunden og dens indflydelse på det omgivende miljø. -Geografisk Institut, Københavns Universitet. 75p.
  • Sundberg, P. S. (red)., et al (1999): Danske jordbundsprofiler - Danmarks Jordbrugs Forskning
 
Til Natur og Miljø's forside