Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Helgenæs

Dødislandskab

Syd for Mols Bjerge ligger Helgenæs. Helgenæs er forbundet til Molslandet via en smal sandtange, der også kaldes et drag. Halvøen udgør den sydligste del af Djursland, og er på linie med Mols Bjerge på det sydlige Djursland, stærkt præget af det Ungbaltiske Fremstød.
Klik for at åbne dynamisk kortvindue

To markante randbakker præger den nordlige del af halvøen, men det øvrige landskabelige indtryk af øen domineres af et uroligt og tilsyneladende retningsløst bakkelandskab.

Bakkelandskabet er dannet af dødis under de sidste faser af det Ungbaltiske Fremstød.

Bakkelandskabet på Helgenæs. Foto: Ole Malling, Naturnet.dk.

Mellem Ørby og Esby ligger Ellemandsbjerget. Bakken er det højeste punkt på Helgenæs og fremtræder tilmed tydeligt i landskabet. Set på afstand, kunne det næsten se ud som om at bakken ligger direkte ovenpå det øvrige landskab. Det er derfor foreslået, at bakken er afsat i en issø eller ved aflejring i et næsten cirkulært hul i det daværende dødisdække. En tilsvarende landskabsform ses ved Drødhøj, der ligger mellem Esby og Borup.

Undergrunden på Helgenæs består af fedt ler med lag af vulkansk aske fra Eocæn tiden. Leret er oprindeligt afsat i et hav, der dækkede store dele af Danmark for ca. 50-55 millioner år siden. I løbet af istiden påvirkede gletschere landet i en sådan grad, at den dybere liggende undergrund nu flere steder ”går i dagen”. Langs de vestvendte kyster kan man således flere steder få et indblik i disse aflejringer. Kysten ved Ørby er en af de berømteste, og er, på grund af den geologiske beskaffenhed, fredet.

Læs mere om geologien på Helgenæs
Helgenaes.pdf

Værdi
Dødislandskabet på Helgenæs udgør en mosaik af jordtyper og terrænformer opstået ved aflejring ovenpå og mellem dødismasser, som derefter er smeltet bort. Området er velafgrænset og indeholder mange gode udsigtspunkter, hvorfra landskabets hovedtræk kan overskues. Dødislandskabet på Helgenæs har således betydelig pædagogisk og undervisningsmæssig værdi. Området er udpeget som National Geologisk Interesseområde. Området indgår derudover som en del af Nationalparkpilotprojektet Mols Bjerge.

Tilgængelighed
Dødislandskabet på Helgenæs er fuldt tilgængeligt fra de mange veje og veletablerede stisystemer.

Foldere, udstillinger, links, m.m.
Besøg www.naturnet.dk for en let tilgængelig beskrivelse af Mols Bjerge.

Se også en beskrivelse af de geologiske interesseområder Molslandet , Agri - Trehøje og Tirstrup Hedeslette.

Skov- og Naturstyrelsen har udgivet folderne ”Mols Bjerge” og ”Helgenæs” som kan downloades på www.sns.dk

På Karpenhøj Natur- og Friluftsgård nord for Helgenæs kan man se en udstilling om Helgenæs.  

Se også: Nina Rehfeldt (1994): Fra istid til bøgetid. – Natur og Museum.

Administrative forhold
Området er i såvel privat som i offentligt eje.

Litteratur

  • Teksten er baseret på en beskrivelse af Mikael Jørgensen (1986).
  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget, 272p, pp 62-75.
  • Houmark-Nielsen, M. (2003): Signature and timing of the Kattegat Ice Stream: onset of the Last Glacial Maximum sequence at the southwestern margin of the Scandinavian Ice Sheet. – Boreas, vol. 32, pp. 227-241.
  • Pedersen, S. A. S og K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologisk Undersøgelse, 96p.
 
Til Natur og Miljø's forside