Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Haldum Grusgrav

Nedlagt grusgrav hvor der tidligere kunne ses lag fra Menap, Saale og Weichsel Istider
I Haldum Grusgrav kunne man i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne se en mere end 30 meter tyk kvartær lagserie, der indeholdt ikke mindre end fem till-aflejringer. Den ældste till blev foreslået henført til Menap Istid. De øvrige repræsenterede henholdsvis Saale og Weichsel Istiderne. Udover de nævnte till-aflejringer kunne man tidligere også iagttage en lang række smeltevandsaflejringer. Det er desuden foreslået, at hele sekvensen var deformeret af tre isfremstød, der dog ikke har efterladt egentlige till-aflejringer på lokaliteten.

Klik for at bne dynamisk kortvindue

Haldum Grusgrav ligger ca. 5 kilometer syd for Hadsten. Profilerne er nu tildækkede. Nærværende beskrivelse bygger derfor på tidligere observationer.

Grusgraven ved Haldum var enestående, idet lokaliteten indeholdt et stort antal till-aflejringer. De ældste aflejringer har haft største bevågenhed, idet disse træffes yderst sjældent. Til trods for at grusgraven i dag er nedlagt, har den stadig status som typelokalitet for en række af de ældste till-aflejringer.

Haldum ligger godt 5 kilometer syd for Hadsten. Haldum Grusgrav er nu efterbehandlet og der er anlagt en sportsplads i det tidligere graveområde.

Stedet hvor Haldum Grusgrav tidligere lå. De 30 meter høje profiler er i dag tildækkede, og det geologiske interesseområde ikke længere er tilgængeligt. En tilsvarende lagfølge vil antageligt kunne opbores eller frigraves igen umiddelbart øst herfor. Til venstre i billedet ses varmeværket. Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

Geologisk beskrivelse
Da man stadig gravede i Haldum Grusgrav var der blottet en mere end 30 meter tyk lagserie indeholdende 5 till-aflejringer adskilt af en række smeltevandssedimenter i form af silt, sand, grus og sten.

Aflejringer fra Menap Istiden
Lagseriens ældste aflejringer bestod af kvartsrigt, lyst sand og silt der omgav en 3 meter tyk brunlig till-aflejring. Tillen er beskrevet som stærkt sandet, og indeholdt store mængder afrundede kvartskorn. Kvartskornene stammede antageligt fra de underliggende aflejringer, der er afsat før istidens begyndelse. Man har beskrevet denne nederste tillaflejring, som værende afsat af en is fra nordøst. Den repræsenterer den ældste nedisning i Kvartærtiden, som der er fundet spor efter på dansk område. Tillen er lokalt navngivet Urebo Till og er afsat i Menap istiden. Samhørende smeltevandsaflejringer fra dette tidlige isfremstød er dateret til ca. 690.000 år.

Menap Istidens aflejringer fremstod i grusgraven som stærkt forstyrrede. Opmålinger viste, at der kunne udredes forstyrrelser fra henholdsvis nordøst- og østsydøst-lige retninger. Det er foreslået, at forstyrrelserne er frembragt af senere isoverskridelser i Elster Istiden, uden at disse dog efterlod tills i området. I nedenstående skitse vises en optegning af de forskellige till-formationer der tidligere kunne iagttages i grusgraven.

Profil i Haldum Grusgrav som det så ud, da graven stadig var aktiv sidst i 1970’erne og i starten af 1980’erne. Den prikkede signatur angiver sand-, grus- og stenaflejringer. Bemærk at profilet er sammensat (vest-øst og nord-syd). Modificeret efter Kronborg et al., (1990), I: Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994).

Aflejringer fra Saale istiden
Den nedre, stærkt forstyrrede sekvens dannede en skarp grænse til de overliggende aflejringer. Disse bestod nederst af adskillige meter groft sand, grus og sten aflejret af en smeltevandsstrøm fra sydøst. Herover fulgte en 4 meter tyk, grå og kalkholdig till afsat af en is fra nordøst. Tillen blev navngivet Haar Till og repræsenterede Saale istidens første nedisning.

Herefter fulgte en 3 meter tyk sandaflejring overlejret af en 3 meter gråbrun, kalkholdig till, hvori der fandtes forkullede træstykker. Tillen henførtes ligeledes til Saale Istiden og benævntes Hinnerup Till.

Saale istidens till- og smeltevandsaflejringer overlejredes øverst af en 3 meter tyk sandet, leret og mergelholdig sekvens, hvori der fandtes plastisk ler. Denne finkornede sekvens var speciel i den øvre del, idet den indeholdt sten på op til en halv meter i diameteren. Aflejringen viste istryksretninger fra østnordøst, hvilket blev foreslået at kunne være forårsaget Saale Istidens yngste isoverskridelse. En egentlig till-aflejring repræsenterende dette isfremstød blev imidlertid ikke fundet på lokaliteten.

Aflejringer fra Weichsel istiden
Saale Istidens aflejringer overlejredes af en op til 10 meter tyk sand- og grusserie, der var afsat af en smeltevandsstrøm fra sydøst. En datering af lagene viste at aflejringen var 70.000 år gammel, hvorfor den blev tolket til at være afsat foran en fremadskridende gletscher i tidlig Midt Weichsel. Denne gletscher var på stedet repræsenteret ved en blot 1 meter tyk, stærk sandet till der benævntes Ringshøj Till. Den tykke smeltevandsaflejring er opkaldt efter stedet – Haldum Formationen. Begge enheder antoges at repræsentere det Gammelbaltiske Isfremstød i Weichsel.

Afslutningsvis fandtes øverst i grusgraven et tyndt og usammenhængende sandlag, der øverst overlejredes af en op til 1,5 meter tyk, rødbrun till. Denne sidste till-aflejring repræsenterede det såkaldte hovedfremstød i sen Weichsel der nåede frem til Hovedopholdslinien i Jylland. Till-aflejringen benævntes Fårup Till.

Franzefoss' as grusgrav set mod nord fra Lynghøjvej vest for rute 511. I gravens nordlige væg er der blottet et ca. 15 meter højt profil. Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

Aflejringer fra Saale istiden
Den nedre, stærkt forstyrrede sekvens dannede en skarp grænse til de overliggende aflejringer. Disse bestod nederst af adskillige meter groft sand, grus og sten aflejret af en smeltevandsstrøm fra sydøst. Herover fulgte en 4 meter tyk, grå og kalkholdig till afsat af en is fra nordøst. Tillen blev navngivet Haar Till og repræsenterede Saale istidens første nedisning.

Tilgængelighed
Det er i dag ikke længere muligt, at udføre geologiske undersøgelser på lokaliteten. Det skønnes imidlertid, at man øst for det tidligere graveområde kan træffe de beskrevne lag ved boring til omkring 30 meters dybde.

Umiddelbart 1 kilometer nordvest for det tidligere graveområde, ses i dag en aktiv råstofgrav der ejes af Franzefoss as. Graven ligger på Lynghøjvej, vest for rute 511. I gravens nordlige væg kunne man i februar 2004 iagttage et 10-15 meter højt profil, der antages at repræsentere en del af Haldum Formationen.

Værdi
Lokaliteten ved Haldum var tidligere enestående ved at indeholde fem till-aflejringer hvoraf de ældste kun meget sjældent er registreret på tilsvarende lokaliteter. I dag har grusgraven ved Haldum igen værdi for undervisnings- eller forskningsformål. Haldum Grusgrav er National Geologisk Interesseområde.

Administrative forhold
Haldum Grusgrav ligger i Hinnerup Kommune. Det tidligere graveområde er i dag i privat eje. Grusgraven på Lynghøjvej ejes af Franzefoss as.

Litteratur

  • Geologisk Set - Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget, pp. 98-100.
  • Kronborg et al., (1990): Glacial stratigraphy of East and Central Jutland. – Boreas, Vol. 19, pp 273-287.
  • Larsen, G. et al., (1977): The stratigraphy, structure and origin of glacial deposits in the Randers area, eastern Jutland. Danmarks Geol. Unders., II. Rk, Nr. 111., 36p
 
Til Natur og Miljø's forside