Grane Langsø ligger sammen med Kongsø, Kalgård Sø og Rævsø i et smalt og godt 8 kilometer langt dalstrøg, der kan følges fra Vrads Sande i nord til Halle Sø i syd nær Nørre Snede. Herfra udvider dalstrøget sig mod sydøst, hvorefter det kan følges helt til den del af Gudenådalen, der løber mellem Tørring og Brædstrup.
Dalstrøget er formodentligt anlagt som en tunneldal, der blev udformet af det smeltevand der strømmede fra Hovedopholdslinien i Weichsel Istiden. Det betyder, at dalen er opstået ved erosion af smeltevand, der strømmede under tryk i en tunnel eller en sprække langs gletscherens underside i retning ud mod isens rand.
Grane Langsø, Kalgård Sø, Kongsø og Rævsø betegnes også under ét som Tingdalsøerne.
Lokaliteten er udpeget som geologisk interesseområde, fordi det antageligt er udformet som en tunneldal. Tingdalsøerne med omgivelser er fredede, i alt 343 hektar.
Geologisk beskrivelse Da Weichsel Fremstødet stod ved Hovedopholdslinien for omtrent 22.000 år siden, var hele det midtjyske søhøjland dækket af is. Mens isen stod ved Hovedopholdslinien, strømmede smeltevandet mod vest og de vidtstrakte Vestjyske hedesletter opstod som resultat heraf. På et tidspunkt umiddelbart herefter, da isen begyndte at smelte, har dalen med Grane Langsø formodentligt virket som tunneldal for smeltevandet på vej mod isranden.
Dalen hvori Tingdalsøerne ligger er relativt smal og kort. Den har en karakteristisk udformning med lavninger adskilt af mindre forhøjninger (tærskler). Denne udformning har været afgørende for, at man har valgt at tolke lokaliteten som en tunneldal.
Tunneldalen I geologiske kredse har man diskuteret dannelsen af tunneldale i årevis. - Faktisk lige siden teorien blev lanceret i starten af 1900-tallet af N. V. Ussing. I mange år mente man, at de brede østjyske fjorde og de store midtjyske dale var tunneldale. Definitionen ”tunneldal” omfatter almindeligvis en dal, der er opstået ved erosion af smeltevand, der strømmede under tryk i en tunnel eller en sprække langs gletscherens underside i retning ud mod isens rand. For omkring 30 år siden blev der imidlertid rejst tvivl om gyldigheden af teorien. Kritikken rettede sig især mod forestillingen om, at de meget store og brede dale, såsom de østjyske fjorde, med tværmål i kilometerstørrelse skulle kunne være opstået som tunneller under isen. Istunneller med en sådan spændvidde kan næppe tænkes at kunne eksistere. Imidlertid synes den klassiske opfattelse af tunneldalsdannelsen, at kunne bevises for Grane Langsøs vedkommende, hvorfor denne er af stor værdi indenfor geologien som eksempel på dette.
Tilgængelighed Kalgård Sø og Kongsø er fredede og lukket for offentlig adgang. Den bedste mulighed for at opleve tunneldalen er derfor fra den sydlige ende af Grane Langsø. Her er udsigten fra Tyklundvej imidlertid blokeret af tiltagende bevoksning.
Værdi Grane Langsø er National Geologisk Interesseområde. Lokaliteten er værdifuld på grund af den foreslåede tolkning som tunneldal. Desuden tilhører søen en sjælden naturtype. Vandet er ekstremt næringsfattigt og kan betegnes som en såkaldt lobeliasø.
Administrative forhold Statsejede arealer administreres af Feldborg Statsskovdistrikt. Kongsø Hede, Kongsø og Grane Plantage er i privat eje. Tingdalsøerne blev med omgivelser fredet i 1987. Fredningen omfatter i alt 343 hektar. Fredningen har til formål at beskytte søerne, dyre- og plantelivet samt at beskytte og pleje de kulturhistoriske og landskabelige værdier. Fredningen betyder, at det ikke er tilladt at bade eller fiske i søerne. Derudover må man ikke gå eller opholde sig på søernes bredder. Offentlig adgang til Kalgård Sø og Kongsø er slet ikke tilladt grundet den særlige bevaringsværdige natur.
Foldere, informationsstandere, m.m. Århus Amt har opsat informationstavler i området. Se bl.a. tavlen ”Tingdalsøerne og Torup Sø” på Torupvej mellem Rævsø og Grane Langsø. Tavlen indeholder desuden et godt kort over området.
Se evt. folderne udgivet af Skov- og Naturstyrelsen: ”Velling Skovene, Bryrup” og ”Palsgård Skov og Hampen Sø”. Begge foldere kan downloades på: www.sns.dk.
Litteratur
Baseret på en feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1985).
Dahl, K. (1995): Fredede områder i Danmark. (7. udg.) – Danmarks Naturfredningsforening. Skarv. Høst & Søn, 344p
Geologisk Set – Det mellemste Jylland, pp 150-177.
Ordliste
Lobeliasø: Ekstremt næringsfattig sø, hvori planterne lobelia, strandbo og brasenføde vokser. Sammen danner disse planter et tæt grønt tæppe på bunden af søen. Alle tre arter har korte, luftfyldte stængler der står op i vandet. Lobeliasøer er meget klartvandede, fordi de mangler kalk, fosfor og kvælstof. Det betyder at alger og andre smådyr ikke kan leve i vandet.
Siden er sidst ændret den 17. juni 2005
Vil du have flere oplysninger på kortet?
Klik
på kortet, så får du mulighed for at vælge forskellige kort-temaer.
