Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Fuglsø Mose

Højmose

Det geologiske interesseområde omfatter en højmose på ca. 340 hektar. Højmosen er afvandet over store områder og anvendes til tørveskær. På lokaliteten fandtes tidligere flere gode profiler i den centrale del, der viste højmosens opbygning. Disse står nu under vand, hvilket beskytter aflejringerne. Et smalt område, der går parallelt med en nedlagt transportvej i den nordlige del af det centrale interesseområde, er beskyttet i henhold til aftale med amtet. Området indeholder gamle og unikke tørveprofiler.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Fuglsø Mose ligger på det nordlige Djursland, cirka 5 kilometer syd for Fjellerup Strand. Kortet viser interesseområdets beliggenhed og afgrænsning.

Fuglsø Mose har et areal på cirka 340 hektar og ligger på det nordlige Djursland cirka 5 kilometer syd for Fjellerup Strand. Mosen er i privat eje og ejes af A/S Pindstrup Mosebrug. Der kræves tilladelse ved besøg.

Geologisk beskrivelse
Det nordlige Djursland er dannet i slutningen af sidste istid og er landskabeligt præget af Nordøstfremstødet (NØ-fremstødet). Fuglsø Mose ligger i en bred lavning, der omgives af et bakkelandskab, der har en gennemsnitlig terrænhøjde på 25-50 meter. Undtaget er dog et område nordøst for interesseområdet, nær Høgebjerg, der har en terrænhøjde mellem 50-75 meter. Landskabet omkring Fuglsø Mose er præget af processer i tilknytning til afsmeltning af dødis. Området er således karakteriseret ved mange ”afløbsløse lavninger”, der fremstår som moseområder eller lavvandede søer.

Fuglsø Mose, set mod vest. Billedet viser mosens tilstand umiddelbart syd for den oprindelige sø, centralt i området. Man har gravet tørv på stedet siden 1930’erne. Området står i dag under vand, idet man ikke længere afvander området. Herved er de gamle tørveprofiler oversvømmede. Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

Mosen hviler fortrinsvis på sandede smeltevandsaflejringer. I den centrale del af mosen har man fundet søaflejringer, der er dannet i slutningen af Weichsel Istiden og i den tidlige del af Postglacialtiden (tiden efter istiden). Disse aflejringer har en udstrækning på godt 10 hektar. Søaflejringerne udgør den oprindelige sø og er derfor af stor interesse. Søaflejringerne overlejres af op til 3 meter tørv (sphagnum). Det viser, at søen på et senere tidspunkt groede til.

Tørveaflejringerne breder sig i dag over hele mosearealet. Det viser således, at mosen har bredt sig voldsomt ud til siderne fra det oprindelige areal på 10 hektar.

Tørveaflejringerne er undersøgt nøje. Da man ved den tidligere tørveindvindingsmetode gravede lodrette tørvevægge i området, var der til stadighed gode muligheder for at studere aflejringen i felten. Profilerne viste, at tørven består af vekslende lag af lys, kun svagt omdannet sphagnumtørv (”hundekød”) og mørke, stærkt omsatte lag. Under varme og tørre perioder dannes den strukturløse, brunlige sorte tørv, da tørven vokser langsomt. Den lyse tørv opstår i perioder med megen nedbør og forholdsvis koldt klima. Denne tørv er relativt uomsat, hvor man tydeligt kan erkende de enkelte sphagnumskud. Da væksten af sphagnum er afhængig af nedbørsmængden, kan den, når den omdannes til tørv, fortælle om tidligere tiders nedbørsforhold og dermed tidligere tiders temperaturforhold.

Undersøgelser i Fuglsø Mose har vist, at klimaet har vekslet regelmæssigt mellem varme og forholdsvis tørre perioder og kolde, fugtige perioder. Det er desuden vist, at søen groede til omkring 6.000 år før Kr. (Ældre Lindetid) og ca. 1.000 år senere opstod højmosen. Højmosen har herefter eksisteret på stedet i mere end 6.800 år (frem til Bøgetid) hvorfor Fuglsø Mose er en af landets ældre højmoser. På nedenstående skema vises et udsnit af den geologiske tidsskala, der viser lagenes relative alder.

Udsnit af den geologiske tidsskala med angivelse af kulturhistoriske tidsperioder og vegetationens udvikling. Delvis efter Aaris - Sørensen (1998).

Pollenanalyser af højmosetørven viser, at linden har været det almindelige træ i området ind til midt i ældre Bronzealder (ca. 1.000 år f. Kr., svarer til Yngre Lindetid), hvorefter bøgen blev det fremherskende træ (Bøgetid). Menneskets påvirkning af naturen har været ret moderat i de fleste af Oltidens kulturperioder. Først i middelalderen (ca. 1.200 år e. Kr.) bliver landskabsudnyttelsen intensiv og store områder forvandles til hede, mark og overdrev.

Fuglsø Mose set mod nord. Denne del udgøres af en udstrakt flade, hvorpå Pindstrup Mosebrug as indvinder tørven. Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

Tilgængelighed
Fuglsø Mose kan besøges efter forudgående tilladelse fra ejeren. Mosen er stor, og der er mulighed for at genskabe profiler flere steder, til brug for studier af tørven. Den nordlige del af interesseområdet er således stadig intakt. De gamle profiler, der fandtes i mosens centrale del, står nu under vand, idet man ikke længere holder vandstanden kunstigt nede via pumper.

Værdi
Fuglsø Mose er National Geologisk Interesseområde. Lokaliteten er desuden vigtig lokalitet til forståelse af vegetationens og klimaets udvikling efter sidste istid. Tilmed er mosen en af landets ældste højmoser. Området er af stor undervisnings- og forskningsmæssig værdi.

Dræning og tørvegravning udgør en massiv trussel af lokaliteten. Den nuværende gravemetode efterlader ikke lodrette tørvevægge, idet tørven indvindes med maskiner der minder om en enorm støvsuger. Herved vanskeliggøres studier af tørven. Desuden er de gamle tørveprofiler under forfald og disse var i februar 2004 sat under vand.

Tørven transporteres i små lette togvogne. Foto: Tove Stockmarr (februar 2004).

Administrative forhold
Fuglsø Mose ligger i Rougsø Kommune. Pleje af statens arealer udføres af Fussingø Statsskovdistrikt. Fuglsø Mose ejes af A/S Pindstrup Mosebrug.

De gamle tørveprofiler er nu beskyttede i henhold til aftale med amtet sammen med et mindre område langs det sydlige og nu nedlagte banespor.

Litteratur

  • Baseret på en feltbeskrivelse af Bent Aaby (1990).
  • Danmarks Natur, Bd. 5, 3 udg., pp 473 - 488.
  • Geologisk Set - Det mellemste Jylland (1994). - Geografforlaget, pp48-50.
  • Pedersen, S. A. S. & K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljø- og Energiministeriet.
 
Til Natur og Miljø's forside