Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Ebeltoft – Skelhøj Bakker

Bynære randbakker

Den sydøstlige del af Ebeltoft grænser op til Skelhøj Bakker. Skelhøj Bakker består af et kuperet terræn, der indgår i et imponerende randmorænekompleks omkring Ebeltoft Vig. Fra toppen af komplekset der ligger omkring 50 meter over havniveau, er der flot udsigt over blandt andet Ebeltoft Vig.

Skelhøj Bakker er en del af et større randmorænekompleks der kan følges rundt om hele Ebeltoft Vig. Randmorænen blev dannet af én af de to gletschertunger, der i slutningen af sidste istid omtrent samtidig, skød sig ind i Ebeltoft Vig og Kalø Vig fra sydlige retninger. Herved blev de markante inderlavninger som i dag udgør henholdsvis Ebeltoft Vig og Kalø Vig dannet. Midt imellem de tidligere gletschertunger ligger Mols Bjerge som et resultat af de to gletscheres sammenstød. Begge vige omgives i dag af et imponerende randmorænekompleks, der er opbygget af det materiale, som blev eroderet ud af vigene og skubbet op foran gletschertungen.

Udsigt over Ebeltoft Vig fra Skelhøj Bakker. Foto: Tove Stockmarr (juni 2005).

Randmorænekomplekset omkring Ebeltoft Vig blev dannet i slutningen af Weichsel Istiden i forbindelse med det Ungbaltiske Fremstød. Dette fremstød dækkede den østlige del af Danmark for omkring 15.500 år siden. Fremstødet dannede en markant israndslinie – Den Østjyske Israndslinie. Israndslinien definerer en vigtig landskabsgrænse, der kan følges på tværs af det sydlige Djursland hvor den i den vestlige del fortsætter mod syd ned igennem det østlige Jylland. I tilknytning til dette isfremstød blev der skabt en suite af landskabselementer, som tilsammen udgør en karakteristisk landskabsserie der udvikles nær isranden under ideelle betingelser. Denne landskabsserie er særlig veludviklet omkring Ebeltoft Vig. Det er summen af disse landskabselementer, der tilsammen giver en værdifuld forestilling om områdets geologiske dannelseshistorie.

Et område fra Boeslum øst for Ebeltoft til Elsegårde er udpeget som et område af geologisk interesse. For yderligere beskrivelse af interesseområdet se Ebeltoft.PDF

Værdi
Ebeltoft er en charmerende og smukt beliggende by, der antagelig allerede i vikingetiden har haft betydning som havneby grundet den beskyttende placering i bunden af Ebeltoft Vig. I dag er byen præget af de mange velbevarede middelalderlige bebyggelser og gader med toppede brosten der ligger smukt i det bakkede terræn. Den østlige del af Ebeltoft støder op til randmorænelandskabet markeret ved Skelhøj Bakker, som udgør en geologisk set værdifuld og bevaringsværdig del af den glaciale landskabsserie der er ideelt udviklet omkring vigen. Området er af betydelig undervisningsmæssig værdi.

Det skal desuden fremhæves, at kystlandskabet syd for Ebeltoft ved Ahl Hage udgør et storslået krumoddekompleks dannet ved kystparallel transport fra syd mod nord. Området er et velbevaret eksempel på et marint forland, hvor krumoddesystemet afspejler den store materialetransport fra Ebeltofthalvøens sydlige del op langs Ebeltoft Vigs østside. En del af dette område ved Skovgårde og Ahl umiddelbart vest for interesseområdet er således fredet.

Skelhøj Bakker ved Ebeltoft indgår i Nationalparkpilotprojektet Mols Bjerge.

Tilgængelighed
Området er fuldt tilgængeligt fra de mange små veje, stier, m.m. under behørig hensyntagen til såvel indhegnede arealer som beboelse. En del af de bynære skove, såsom skoven omkring Bøgehøj og Egedal samt en del af Sønder Plantage syd for Ebeltoft er statsejede. Der er offentlig adgang til disse skovparter.

Foldere, udstillinger, links, m.m.
Besøg www.naturnet.dk for en let tilgængelig beskrivelse af Mols Bjerge.

Se også en beskrivelse af Agri - Trehøje, Dejret Øhoved, samt den Østjyske isrand på Mols.

Århus Amt har udgivet folderen ”Agri Bavnehøj”.

Skov- og Naturstyrelsen har udgivet folderen ”Mols Bjerge”. Folderen kan downloades på www.sns.dk

Se også: Nina Rehfeldt (1994): Fra istid til bøgetid. – Natur og Museum.

Administrative forhold
Offentlige arealer administreres af Århus Amt samt Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt.

Litteratur

  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget, 272p, pp 62-75.
  • Pedersen, S. A. S og K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. – Danmarks og Grønlands Geologisk Undersøgelse, 96p.
 
Til Natur og Miljø's forside