Århus Amts logo
Geologiske interesseområder
 
Geologiske interesseområder
vælg område på kort

Asklev
Geologisk beskrivelse
Lagserien
Adgang til grusgraven
Litteratur

Nedlagt grusgrav
Det geologiske interesseområde ved Asklev omfatter en nedlagt og efterbehandlet grusgrav, hvori man har observeret tills og smeltevandsaflejringer fra Saale og Weichsel Istiderne. Desuden fandtes på lokaliteten et veludviklet jordbundsprofil (podzol-typen) der formodentligt repræsenterede Eem Mellemistid.

Klik for at åbne dynamisk kortvindue

Grusgraven er typelokalitetet for den såkaldte Asklev Till (Sen Saale).

Asklev ligger ca. 10 kilometer sydvest for Silkeborg, mellem Them og Gludsted Plantage. Følg hovedvej 52 til Salten, hvor der fortsættes med Them. Herfra følges vejen mod vest til Asklev. Det geologiske interesseområde ligger i Hjortsballe. Der er åbnet en ny grusgrav syd for det nedlagte graveområde, hvori en del af de tidligere beskrevne aflejringer kan iagttages.

Asklev ligger ca. 10 kilometer sydvest for Silkeborg. Følg hovedvej 52 til Salten, hvor der fortsættes med Them. Herfra følges vejen mod vest til Asklev, hvorefter der fortsættes til Hjortsballe. Grusgraven er typelokalitet for den såkaldte Aslev Till, der er afsat i Sen Saale. Grusgraven ved Asklev er i dag tildækket.

Geologisk beskrivelse
Grusgraven ved Asklev ligger i et landskab der er udformet i Weichsel Istiden. Området ligger umiddelbart øst for Hovedopholdslinien mellem Salten ådal og Funder ådal. Himmelbjerget ligger 10 kilometer øst for Asklev.

På lokaliteten fandtes tidligere en grusgrav hvori man kunne iagttage en varieret kvartær lagserie af smeltevandssedimenter og tills. I tilknytning hertil fandtes en interessant jordbundshorisont. Dateringer pegede på, at jordbunden var udviklet i Eem Mellemistid. Lokaliteten er typelokalitet for Asklev Tillen.

Lagserien
På lokaliteten fandtes tidligere en kvartær lagserie, der var opbygget som vist i nedenstående diagram. Nederst fandtes to smeltevandsserier overlejret af en till, hvori der var udviklet en jordbundshorisont af podzol-typen. Den fossile jordbundshorisont var dækket af søsedimenter hvori en anden, men knapt så veludviklet podzol-horisont sås. Hele sekvensen var øverst overlejret af en sandet till. I nedenstående skema vises en oversigt over den kvartære lagserie.

Skema over den kvartære lagserie der tidligere er beskrevet i grusgraven ved Asklev. Grusgraven ved Asklev er typelokalitet for tillen af samme navn. Asklev Tillen antages at repræsentere et sent isfremstød i Saale Istid. I grusgraven har man indvundet sand fra de nederste smeltevandslag, der udgjorde gravens råstofinteresser. Efter Kronborg et al., (1990).

Den nedre smeltevandsserie består af mere end 2 meter sand, hvori der ses grusede horisonter. Strukturer i sandet viser, at det er afsat af smeltevand der strømmede fra sydøst mod nordvest.

Den øvre smeltevandsserie udgøres af ca. 5 meter sand og grus, der er afsat af smeltevand der strømmede fra nordvest mod sydøst. Aflejringerne udgjorde tidligere gravens råstofinteresser.

De nedre smeltevandsserier synes at kunne genfindes i den nye grusgrav ved Asklev. Profilet fandtes i marts 2004 i gravens sydøstligste del. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Smeltevandsserierne overlejres af en rødligt brun, sandet og gruset till, der benævnes Asklev Till. Den er afsat af en isstrøm der bevægede sig ind over området fra øst-nordøst i Sen Saale. I toppen af tillen sås en veludviklet podzol-horisont. Den fossile jorbundshorisont er dateret til ca. 100.000 år, hvorfor det er foreslået, at den er udviklet i løbet af Eem Mellemistid. Asklev Tillen kunne tidligere ses i hele grusgraven, hvor den havde et let bølget forløb. I depressionerne sås af og til søsedimenter. I søsedimenterne sås hist og her podzol-horisonter, der dog ikke var så veludviklede som dem der fandtes i toppen af Asklev Tillen. Disse fossile jordbundshorisonter viste efter datering samme aldre som de øvrige.

Aflejringerne fra Eem Mellemistid overlejres øverst af en godt 1,5 meter tyk, sandet og gruset till, der viste en tydelig farveforskel fra bund til top. Den nedre del var grå, mens den øvre del havde brunlige farver. Den øvre del viste endvidere tegn på jordflydning der er opstået som et resultat af permafrost-processer. Tillen antages at kunne korreleres med Ringshøj Tillen svarende til et isfremstød i tidlig Midt Weichsel.

Profil i den nye gravs sydvestligste del. Smeltevandssedimenter overlejres af en rødligt brun till, hvori der ses interessante deformationsstrukturer. Det er muligt, at dette profilafsnit ved nærmere undersøgelse, kan korreleres med optegnelserne fra den gamle grav, hvoraf det fremgår, at den øvre till (Ringshøj Tillen er derformeret ved kryoturbation. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Nærbillede af strukturerne i den øvre till i den nye grusgrav ved Asklev. Tillen viser iøjnefaldende strukturer. Der bør undersøges om tillen kan korreleres med Ringshøj Till. Billedet er fra gravens aktive del i sydvest. Foto: Tove Stockmarr (marts 2004).

Adgang til grusgraven
Grusgraven ved Asklev blev udjævnet i 1993 og typelokaliteten for Asklev Tillen er således ikke længere tilgængelig. Imidlertid er der åbnet en ny grusgrav umiddelbart syd for det tidligere graveområde. Grusgraven ejes af Franzefoss as.

Værdi
Grusgraven ved Asklev er National Geologisk Interesseområde. Lokaliteten havde tidligere stor undervisnings- og forskningsmæssig værdi, ikke kun som typelokalitet, men også for det fossile jordbundsprofil. Det er muligt, at en kvartær lagserie vil kunne opbores i nær tilknytning til den tidligere grusgrav eller genfindes i den nye grusgrav syd herfor.

Administrative forhold
Området ligger i Them Kommune. Det geologiske interesseområde er i privat eje.

Litteratur

  • Baseret på en feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1985).
  • Geologisk Set – Det mellemste Jylland. – Geografforlaget, pp 150-177
  • Kronborg et al., (1990): Glacial stratigraphy of East and Central Jutland. – Boreas, Vol. 19, pp 273-287.
 
Til Natur og Miljø's forside