Geologiske interesseområder

- vælg område Agri - TrehøjeAnholtAsklevBasballe MergelgravBorupBrabrand DalenBølling SøCilleborg LergravDalen ved RøndeDejret ØhovedDråby Strand - BlushøjEbeltoft - Skelhøj BakkerEldrup SkovFladbroFuglsø MoseFussingø - NørreådalenGl. Rye - Salten Langsø - Velling SkovGjern BakkerGjerrild KlintGrane LangsøGrundfør LergravGrønbækHaldum GrusgravHelgenæsHelstrupdalenHestehave SkovHevring HedeHimmelbjergetHinge SøHjelmHohøjHollerup KiselgurgravHorsens FjordHvalløsHylke - FårbjergIllerup Ådal - MossøJeksendalen - ErosionsdalJelshøj - IstidslandskabJernhatten - Rugård KlintKastbjerg ÅdalKolindsundKorup SøLangdalenLilleådalenLushageLysnet BakkenMariager FjordMarselisb. skovene - Ajstrup Str. - NorsmindeMols HovedMolsMolslandetMøllebakken ved TodbjergMørke - HornsletNordby BakkerNørre VissingPilbrodalenRanders FjordRamten - Dystrup SøSaltenprofiletSangstrup og Karlby KlinterSepstrup - Vrads SandeSkalsådalenSkellerup NygårdeSmingeSorring LoddenhøjSpørring ÅStavns FjordStjær StenskovSvejstrup MergelgravSøbygård SøSøftendalenTebbestrup FormationenTirstrup HedesletteThorsø Bakker - Rustrup SkovTulstrup - LavenTunøØlst og Hinge LergraveØrby Klint

Anholt

Istidslandskab, strandvoldssletter fra stenalderhavets tid og klitdannelser

Anholt ligger midt i Kattegat. Selv fra toppen af øens højeste punkt, Sønderbjerg, kan man kun se hav uden landkending horisonten rundt.

Anholt er landskabsmæssigt i særklasse. Øen blev allerede kortlagt i slutningen af 1800-tallet af geologen Axel Jessen. Landskabet og dets udvikling er siden undersøgt mange gange, men dets dannelse er endnu ikke klarlagt i detalje.



Anholts landskab kan opdeles i tre hovedelementer. Det ældste er istidslandskabet, der opbygger øens vestlige del. Det er dannet i løbet af Weichsel Istiden. Centralt på øen ses et kystlandskab med strandvolde der er dannet efter istiden. Mod øst opbygges øen af et klitlandskab, hvis østligste del til stadighed omformes af vindens aktivitet. Dette landskab er således øens yngste og danner i dag grundlaget for forskning af klitlandskabers udvikling.

Anholts undergrund har ind til for få år siden været ret ringe kendt. I 1990 udførte Århus Universitet en dyb boring på øens vestlige del. Boringen nåede næsten 300 meter ned under overfladen. Under istidslagene, der består af ca. 100 meter tykke aflejringer, stødte man på lag, fra juratiden. Disse lag er over 250 millioner år gamle. Tilsvarende forhold i undergrundens lagfølge kendes i dag kun fra Bornholm.

For yderligere beskrivelse af interesseområdet, se Anholt.pdf

Værdi
Anholt er udpeget som National Geologisk Interesseområde. Øens landskabelige hovedtræk fortæller tydeligt om tilblivelseshistorien og er således af betydelig undervisningsmæssig værdi. Som fremtidigt forskningsområde er området af stor værdi, idet mange enkeltheder i landskabsudviklingen endnu er uafklarede.

Tilgængelighed
Der er adgangsforbud på Totten og ved Flakket. Næsten hele den godt 22 kvadratkilometer store ø er fredet, med undtagelse af plantagen ”Wilhelminelyst”, Anholt by samt et sommerhusområde.

Foldere, udstillinger, links, m.m.
Besøg www.naturnet.dk for en let tilgængelig beskrivelse af området.

Administrative forhold
Grenå Kommune, Fussingø Statsskovdistrikt. Størstedelen af ”Ørkenen” og dele af glaciallandskabet er fredet. Øen er i dag i privat eje.

Litteratur

• Geologisk Set – Det mellemste Jylland (1994). – Geografforlaget, 272p, pp 57-61.
• Bjørnsen, M. & L. B. Clemmesen (2003): ”De røde miler på Anholt”. Varv, Nr. 1., pp 1-13.